Måske kender du følelsen af at være fanget i et tempo, du ikke længere kan følge med.
Tankerne fortsætter, selv når dagen er slut, og kroppen føles spændt og udmattet.
Mange lever med stress uden at kalde det stress – indtil kroppen begynder at sige tydeligere fra.
Når vi lever meget i hovedet og mister kontakten til os selv, kan stress blive kroppens måde at fortælle, at kroppen ikke længere kan følge med.
Her kan du læse om, hvad stress er, hvordan den kan mærkes – og hvornår det kan være hjælpsomt at søge støtte.
Hvad er stress?
Stress er ikke en sygdom, men en tilstand, hvor kroppen og sindet er overbelastet over tid. Vi bliver alle sammen stressede hele tiden. Tænk på, hvordan vi flere gange om dagen kan blive stressede, hvis vi er for sent på den, skal forsøge at overholde en deadline eller er ved at blive kørt ned af en cykel, imens vi krydser fodgængerovergangen.
Stress som et biologisk alarmsystem
Stress er en naturlig reaktion – et biologisk alarmsystem, der skal hjælpe os med at beskytte os i pressede situationer. Selvom vi mennesker har udviklet os meget, er det ikke alle dele af vores hjerne, der har fulgt med. Vi har stadig en krybdyrhjerne, som har sit eget liv. Den reagerer på fare og er konstant opmærksom på trusler.
Det var meget gavnligt, dengang vi levede tæt blandt vilde dyr uden den teknologi, vi har i dag til at hjælpe os. Vores hjerne hjalp os med at reagere hurtigt på fare. Det har vi stadig med os. Nogle gange gavner det os – andre gange bliver det uhensigtsmæssigt, især når alarmberedskabet står på for længe.
Hvis vores krop og sind hele tiden er på vagt over for fare, får vi ikke mulighed for at falde til ro. Det har vi brug for. Kroppen og sindet bliver derfor konstant overbelastede.
Der findes akut stress, som er kortvarig og naturlig og hjælper os, og så er der kronisk stress, som er langvarig og skadelig. Årsagerne til stress kan være mange. Det kan være en hændelse, vi oplever, som vi ikke får bearbejdet, og som sætter sig i os over tid.
Når stress bliver en vedvarende tilstand
Mange oplever stress i forbindelse med arbejdet. Det kan være mængden af opgaver, der hober sig op og gør, at kroppen ikke får den nødvendige hvile. Det kan også handle om mistrivsel på arbejdspladsen, hvor mange bliver stressede af måden, de bliver behandlet på af kolleger og ikke mindst chefer.
Ofte forsøger vi blot at holde ud. Men hvis vi ikke får arbejdet med stressens årsag – og med hvad vi faktisk kan gøre ved den – kan den vare ved og slå os omkuld.
For mange, der oplever stress i arbejdslivet, ligger der mellem linjerne en oplevelse af ikke at have tid til at være stresset. Når de søger ro gennem meditation, gåture, isbade og meget andet, er det ofte for at kunne fortsætte i et højt tempo.
Der findes mange gode måder at finde ro i kroppen på, og de kan hjælpe. Men hvis vi ikke finder ind til stressens rod og undersøger, hvordan vi kan være i livet på en mindre stressende måde, kan det komme til at føles som et interval-løb – som konstant at skulle slukke ildebrande, før ilden løber løbsk og kvæler os.
Stress handler ikke kun om for mange opgaver – men også om manglende pauser, uafklarede følelser og indre pres. Her kan vi blive klogere på, hvorfor netop vi er blevet stressede.
Måske føler du, at du skal gøre alting 100 %. Måske oplever du, at dit ansvar derhjemme eller på arbejdet er så stort, at du ikke ser noget valg – og derfor påtager dig det hele. Det kan også være, at du har svært ved at give slip og lade andre klare tingene.
Det kan være vigtigt for dig at sikre, at menneskerne omkring dig har det godt, at alle arbejdsopgaver bliver udført, eller at der er styr på hjemmet. Der kan ligge et indre pres, som vi lægger på os selv – nogle fortællinger om, hvem vi er, og hvordan vi bør være – som gør det svært at give slip. Hvis du tænker: “Jeg er sådan en, der altid giver mig 100 %”, kan det være svært at tillade sig selv hvile.
Man kan også opleve stressreaktioner i længerevarende relationer, hvor der har været fysisk eller psykisk vold. I dag er der større opmærksomhed på, hvordan nære relationer til narcissister – fx i kæresterelationer – kan skabe langvarig stress. Her mister man ofte kontakten til sig selv og sin egen dømmekraft og dermed også kontakten til kroppen, som ellers forsøger at advare os om, at noget er for hårdt – og har været det i lang tid.
Signaler og symptomer
Mange opdager ikke stress i tide, fordi de bliver vant til, at den er der. Hovedet fortsætter, som det plejer, og registrerer ikke, at det hele går for stærkt. Ofte mærker vi stress som tanker, men den starter i kroppen – ikke i hovedet.
Når du oplever stress, er det kroppens og hovedets måde at fortælle, at noget har været for meget – for længe. Alligevel fortsætter vi ofte, fordi hovedet lever sit eget liv. Måske har vi i længere tid levet i vores tanker uden helt at have kontakt til kroppen.
Kroppens signaler
Når vi begynder at ane, at vi har stress, er det ofte kroppen, der først fortæller os, at vi har brug for hvile. Mange oplever hjertebanken, svedeture, uregelmæssig vejrtrækning, søvnløshed og spændinger i kroppen.
Vi har alle vores egne måder, hvorpå kroppen giver besked. Nogle får migræne, andre får problemer med fordøjelsen eller smerter bestemte steder i kroppen. For mig selv har det vist sig i lænden. Den mister styrken til at holde kroppen oprejst, og jeg begynder at gå mere foroverbøjet. Udefra ligner det måske præcis det, det er: et menneske, der er træt og har brug for hvile.
Der findes en gren inden for psykoterapi, hvor man arbejder med, at smerter i kroppen kan have deres egne signaler og budskaber. Hovedpine kender vi alle – ofte som spænding og anstrengelse i hovedet. Men vi kan også undersøge følelsesmæssigt, hvordan vi oplever den. Når vi sætter ord på vores kropslige oplevelser, kan vi ofte opdage, at kroppen forsøger at hjælpe os med noget vigtigt. Det er blandt andet noget af det, vi arbejder med i terapi.
Tankemæssige symptomer
Tankemylder over længere tid kan være et tegn på stress. Tanker, der afløser hinanden i et uendeligt flow, kan føles som at være fanget uden udgang. Vi kan ikke flygte fra vores hoved og dets tanker – og paradoksalt nok kan forsøget på at slippe dem få dem til at fortsætte.
Når vi lever i hovedet, kan det føles, som om vi er fyldt helt op. Det kan vise sig som koncentrationsbesvær, når vi arbejder, læser avis eller ser tv. Tankerne trækker os væk fra nuet og ind i fortiden eller fremtiden.
Et andet tegn kan være hukommelsesbesvær. Det er naturligt at glemme indimellem, men hvis både vi selv – eller mennesker omkring os – begynder at lægge mærke til, at vi glemmer mere end normalt, kan det være værd at være opmærksom.
Nærværet forsvinder
Når vi er stressede, er vi i hovedet og i kamp. Vi er i alarmberedskab og kan ikke komme ud af den urolige tilstand, selvom vi desperat forsøger.
Mange beskriver følelsen af at være fanget i tankerne – tankerne kører, kroppen spænder, og alt bliver overvældende.
Der kan opstå en følelse af at miste sig selv, miste overblik og miste kontakten til det, der betyder noget. Følelsen af at være fremmed for sig selv kan være skræmmende. Vi længes efter at være hele mennesker, hvor hoved og krop arbejder sammen og ikke er adskilt.
Måske har vi levet meget af vores liv i hovedet – mere eller mindre adskilt fra kroppen. Når vi oplever stress, er det ofte et tegn på, at krop og hoved har brug for at mødes igen og lære at lytte til hinanden.
Nærvær er ikke noget, vi kan tænke os til. Det er noget, vi vender tilbage til, når vi mærker kroppen igen. Og netop stress kan – midt i det svære – blive en anledning til at reflektere over, hvordan vi gerne vil være i verden. Hvad er vigtigt for os? Hvad giver vores liv mening? Og hvordan vil jeg gerne have, at det skal føles at være mig?
Hvornår bør man søge hjælp
Man bør søge hjælp, når stressen ikke forsvinder efter hvile, weekend eller ferie, eller når man ikke længere kan overskue hverdagen og oplever, at der ikke sker nogen reel forandring. Det kan også være tegn som vedvarende uro, søvnproblemer, kort lunte, gråd, tomhed eller følelsen af ikke længere at kunne mærke sig selv.
Stress er ikke et svaghedstegn – men et signal om overbelastning, som vi har mulighed for at lytte til.
Hjælp kan være samtaleterapi, mindfulness, kropslig kontakt eller kontakt til læge, hvis symptomerne er alvorlige. At søge hjælp handler ikke om at fikse noget forkert – men om at skabe ro til at vende tilbage til sig selv. Sådan vil det også være i samtalerne hos mig. Når du langsomt vender tilbage til dig selv og mærker, at hoved og krop slipper, kan nærværet og livet igen få plads.
Hvis noget af dette føles genkendeligt for dig
Hvis du genkender dig selv i noget af det, du har læst her, kan samtaleterapi være et sted at undersøge det i et trygt og nærværende rum.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere om, hvordan jeg arbejder med stress, krop og nærvær.
Du er velkommen til, at læse mere om mine metoder, og den professionelle hjælp til stress, jeg tilbyder.
/Jesper Munk Jakobsen