Hvad gør en psykoterapeut?

Inden for psykoterapi findes der mange retninger. Men noget, der ofte går igen, er, at vi arbejder med kroppen i lige så høj grad som med hovedet. Det betyder, at vi både er opmærksomme på:

• • vores tanker

• • vores overbevisninger

• • og de fortællinger, vi har om os selv

…men også på, hvordan vi har det i kroppen.

Når vi bliver fanget i tanker

Noget af det, jeg ofte møder, er, at vi bliver fanget i vores tanker. Hovedet kan tage over og blive den primære måde, vi er i verden på. Vi tænker os igennem livet – og mister kontakten til kroppen. Når det sker, kan vi begynde at mærke:

• • spændinger

• • uro i maven

• • hovedpine

• • eller en følelse af, at noget sidder fast

Det er ofte noget, vi først tænker som fysisk. Noget vi måske skal gå til lægen med. Men det kan også være udtryk for følelser, der ikke har fået plads.

At bevæge sig fra hoved til krop

I samtalen arbejder vi ofte med at bevæge os fra hovedet og ned i kroppen. Det kan fx være gennem en kort kropslig guidning, hvor vi:

• • stopper op

• • retter opmærksomheden mod nuet

• • og mærker, hvad der er der

Hvor hovedet ofte bevæger sig i fortid og fremtid, er kroppen altid i nuet. Når vi begynder at være til stede i kroppen, stopper vi med at flygte fra den.

At mærke det, der er

Når vi retter opmærksomheden mod kroppen, kan vi begynde at undersøge det, vi mærker. Det kan fx være en tyngde i brystet, en knude i maven eller en uro, der ikke helt kan forklares. Her handler det ikke om at fikse det – men om at være nysgerrig på det. Som psykoterapeut støtter jeg den proces ved at stille spørgsmål og være opmærksom på, hvad der sker,
så det bliver klientens egen måde at opdage sig selv på.

Når vi begynder at mærke kroppen, vil der ofte opstå modstand. Og det giver god mening. Hvis vi i lang tid har undgået eller fortrængt noget,
kan det føles utrygt at gå derhen. Derfor arbejder vi i et tempo, hvor det er muligt -nogle gange starter det med bare at “dyppe tåen”.

Min tilgang: ACT og en integrativ retning

Der findes mange forskellige terapeutiske retninger. Min tilgang er integrativ, hvilket betyder, at jeg trækker på flere retninger. Min primære tilgang er Acceptance and Commitment Therapy (ACT).

I ACT arbejder vi ikke med at fjerne svære tanker og følelser,
men med at ændre vores relation til dem. Det betyder, at vi øver os i:

• • at være med det svære

• • uden at blive overvældet

• • og uden at skulle undgå det

I ACT er fokus på at leve et liv i tråd med det, der er vigtigt for os. Nogle gange betyder det, at vi må stå i noget ubehageligt. For eksempel:
Vi kan undgå nærhed i relationer, fordi vi er bange for at blive afvist. Men den undgåelse kan samtidig stå i vejen for det, vi egentlig længes efter – fx kærlighed og forbindelse. 

Terapi er ikke en fast metode

Selvom man som terapeut har en retning, er samtalen ikke skemalagt. Det terapeutiske rum er dynamisk. Det, der sker mellem mennesker, er levende og foranderligt. Derfor er jeg som terapeut også optaget af hvad der sker i rummet, hvad der opstår i relationen, og hvad der giver mening i øjeblikket. For mig handler arbejdet også om noget mere grundlæggende:

Hvordan vi er i verden som mennesker. Det handler ikke kun om symptomer eller diagnoser, men om mening, kontakt og det at være i livet. 

Psykolog eller psykoterapeut?

Forskellen mellem en psykolog og en psykoterapeut kan nogle gange være svær at skelne. Der er overlap, og begge arbejder med menneskers trivsel. Her har jeg beskrevet, hvordan jeg arbejder som psykoterapeut. Hvis du sidder med en nysgerrighed på, om den her måde at arbejde på giver mening for dig, er du velkommen til at række ud.