Manden der ledte efter freden
(Short story)
En mand var fast besluttet på at lede efter freden. Først vendte han hver en sten på jorden, men freden lå ikke gemt derunder. Dernæst spurgte han insekterne, som bor under stenene, men de havde for travlt med deres egen søgen til at svare på hans spørgsmål.
Dernæst tilegnede manden sig en ubegribelig stor formue for at købe sig til freden, men den forekom ikke at være til salg for penge. Dernæst læste manden hver en bog, der var skrevet om freden, men der stod kun, hvor forfatterne selv havde fundet freden.
Derfor besluttede han sig for at frarøve freden, fra dem som havde fundet den, men uanset hvilke grufuldheder han udsatte dem for, insisterede de på, at de ikke kunne give ham, hvad han søgte. Til sidst besluttede manden at opsøge alverdens religioner og spørge guderne til råds, men selvom guder er almægtige, fortalte de ikke manden, hvor freden var at finde.
Da manden nu havde ledt over alt, spurgt alle, læst alt, forhørt sig hos guderne og tilmed forsøgt at frarøve og købe sig til freden, følte manden sig gammel, træt og udmattet. Han satte sig på jorden, lukkede øjnene og tog en dyb vejrtrækning. Da fandt han freden – Et kort øjeblik. Ene. For sig selv.
Nogle gange skal vi så langt ud, før vi opdager, at det, vi ledte efter, hele tiden lå tættere på end vi troede. I både eksistentiel terapi og nærværsterapi arbejder jeg med at skabe rum for netop de øjeblikke, hvor vi – måske for første gang – tør sætte os ned, trække vejret dybt og møde freden i os selv.
/Jesper Munk Jakobsen