Skam er en følelse, som kan være meget smertefuld at være med. Derfor er det også menneskeligt, at vi vil af med den så hurtigt som muligt. Den kan opleves som en følelse af at være forkert. At vi ikke passer ind. At der er noget ved os, som gør os anderledes end andre mennesker.
Nogle spirituelle og terapeutiske retninger beskriver skam som en af de tungeste følelser, vi kan bære rundt på. Skammen kan have mange former, og vi kan alle komme til at skamme os over os selv. Men når skammen fylder for meget i os, kan den begynde at begrænse vores liv.
Den kan holde os tilbage og få os til at gemme os væk. Vi kan blive bange for at vise, hvem vi er, hvad vi føler, tænker og siger, og mange oplever også, at skammen udvikler sig til en indre stemme, der vurderer og dømmer dem. Selvkritiske tanker kan skabe uro og ubehag i kroppen, og hvis vi har levet med dem længe nok, kan de udvikle sig til en tilstand, vi næsten bliver vant til.
Samtidig kan vi begynde at skamme os over skammen. Vi holder det måske hemmeligt og får det ikke sagt højt til nogen. Derfor kan skammen vokse sig større i os. Vi bliver mere og mere overbeviste om, at det er os, der er noget i vejen med.
Når vi er fanget i det, kan det føles, som om tankerne lukker sig om os. Vi prøver at slippe fri fra dem, men uanset hvad vi gør, vender de tilbage. Vi tror måske, at vi er de eneste, der har det sådan. Og selv hvis vi godt ved, at andre også kæmper med skam, kan det stadig føles, som om det er anderledes med os.
Vi får tanker om, at vi ikke burde have det sådan, at det måske er selvforskyldt, eller andre ville kunne håndtere det bedre.
Vi forsøger alle at undgå lidelse
Hvis vi ønsker at arbejde med vores skam, kræver det ofte først en erkendelse af, at den er der. Hvis du læser dette indlæg, har du måske allerede mærket noget af det. Der er måske noget i dig, som længes efter at komme ud af en smertefuld måde at være i livet på.
Den buddhistiske spirituelle leder Dalai Lama har sagt noget i retning af:
“Vi søger alle lykken og forsøger at undgå lidelse.”
Der ligger noget vigtigt i ordet “forsøger”. For selvom vi naturligt forsøger at undgå lidelse, kan vi ikke undgå lidelse som mennesker. Smerte, tab, usikkerhed, frygt og skam er en del af det at være menneske.
Måske er noget af det mest smertefulde derfor ikke kun selve lidelsen — men følelsen af, at vi ikke burde have den. At vi tror, at der er noget forkert ved os, fordi vi kæmper.
Men jeg har endnu til gode at møde det menneske, som ikke lider.
Selvom vi lever i en kultur, hvor det nogle gange kan se ud, som om alle andre har styr på livet, bærer de fleste mennesker også rundt på noget svært.
Måske begynder noget at løsne sig en lille smule, når vi ikke længere forsøger at skjule skammen — men langsomt tør møde den med mere omsorg og menneskelighed.