Kan vi løse problemer med tankens kraft?

Tekop

Kan vi løse problemer med tankens kraft?

Når vi har problemer i livet, vil vi forsøge at løse dem hurtigst muligt. Om det er mindre dagligdagsproblemer, konflikter med andre eller svære livssituationer. Vi ønsker at løse problemerne og derfor handle os ud af dem. Hvis det ikke er gennem gøremål og hårdt arbejde i den ydre verden, er det gennem hårdt indre arbejde. Vi vil da forsøge at tænke os ud af udfordringerne og løse dem med tankens kraft. Det være indre problemer som:

Jeg må finde ud af, hvorfor jeg er trist. Kan mine kollegaer egentlig lide mig? Jeg bliver ekstremt nervøs, når jeg skal tale foran mennesker, hvad skal jeg gøre? Indre problemer har vi alle hele tiden, og vi kan have en tendens til at forsøge at løse dem ved at tænke os til en løsning. Men som du måske genkender, er det sjældent en effektiv måde at løse indre problemer på, så hvorfor gør vi det?

I ACT som er en af de terapiretninger, som jeg praktiserer, har vi en metafor, vi kalder roblemløsningsmaskinen. Lad mig forklare den.

Den menneskelige bevidsthed har en evne, som har gjort det muligt for os at opfinde og derved skabe og tænke nyt. Det har gjort, at når vi oplever problemer, har vi evnen til at løse dem ved undgå problemet eller slippe af med det. Det fungerer rigtig godt i den fysiske, ydre verden. Vi bruger lang tid på at vasketøj – Vi opfinder en vaskemaskine og sparer tid. Vi mangler mad – Vi dyrker selv vores grøntsager. Vi bliver truet af en ulv, der angriber vores får og dermed vores føde og levegrundlag – Vi bygger et hegn, anskaffer os vagthunde eller skyder den.

Vi kan undgå problemet eller slippe af med problemet ved at løse det. Når det fungerer godt i den fysiske verden, er det derfor måske ikke så underligt, at vores hjerne vil anvende samme strategi til at løse problemer i den indre verden. Den indre verden består af tanker, følelser, minder og fornemmelser. Vi forsøger derfor at slippe af med de problematiske tanker og følelser. Det fungerer bare ikke. Måske har du selv prøvet den strategi. Hvor du er fanget i din indre verden og forsøger at løse et problem. Hvis du har en smertefuld tanke og følelse, og du kæmper med at få den væk, hvordan opleves det så?

Tanken og følelsen vil have sin plads og din opmærksomhed, men i og med den er ubehagelig, ønsker du at slippe af med den eller undgå den. At slippe af med den kan ske ved at forsøge at tænke sig til en løsning på problemet. At undgå den kan ske ved at distrahere sig selv ved at holde sig selv beskæftiget. En typisk handling i dag kunne være at death scrolle på sociale medier, indtagelse af store mængder alkohol eller have en travl og tætpakket kalender.

Der er derfor ikke noget i vejen eller forkert i, at vi forsøger at undgå og slippe af med vores ubehagelige tanker og følelser, for det er sådan, vi er vant til at løse problemer. Ofte vil vi ty til de strategier, som hurtigst muligt får vores uønskede tanker og følelser væk og i flere tilfælde kan vi være uhensigtsmæssige, hvis de forhindrer os i at leve det liv vi gerne vil leve. Det er derfor ikke et problem at death scrolle på sociale medier, indtagelse af store mængder alkohol eller have en travl og tætpakket kalender. Men det kan være en udfordring for os, hvis det er for at undgå og slippe af med tanker og følelser – Fordi de vil indhente os igen. Så hvis vi bruger meget tid og energi på at slippe af følelser og tanker, vil det få os til at lide mere på lang sigt.

I ACT arbejder man derfor ikke med at slippe af med ubehagelige og uønskede tanker og følelser. I stedet arbejder man med at acceptere dem. Det kan virke udfordrende og skræmmende, da tanker og følelser kan være voldsomt ubehagelige, og derfor kan vi opleve en stor modstand mod dette, og vi kan være så stærkt påvirket, at det ikke synes muligt. Derfor afhænger en behandling som udgangspunkt af, hvem vi er, og hvad vi har brug for, for at komme vores lidelse til livs. Men i ACT stiler vi mod at kunne acceptere lidelsen og være med den.

Når vi oplever, at det er muligt, og vi kan være med den, fremfor at kæmpe med den eller undgå den. Hvis vi er plaget af stærke symptomer på fx angst, depression, stress eller en anden indre belastning, vil vi i ACT arbejde med at kunne være med symptomer og dermed ikke mindske dem. Når vi lærer at være med symptomerne, vil vi opleve, at de aftager, fordi tankerne og følelserne ikke overtager. Det er muligt, at man i et forløb kan arbejde med at mindske symptomerne i starten af en behandling gennem Kognitiv terapi og dernæst anvende ACT. Uønskede tanker og følelser kan vi lære at være med, og vi kan opleve, at de sagtens kan være der, i stedet for at vi kæmper imod dem.  

Kan vi løse vores indre problemer med tankens kraft?

Når vi har problemer i livet, vil vi ofte forsøge at løse dem hurtigst muligt. Om det er mindre dagligdagsproblemer, konflikter med andre eller svære livssituationer. Vi ønsker at løse problemerne og derfor handle os ud af dem. Hvis det ikke er gennem gøremål og hårdt arbejde i den ydre verden, er det gennem hårdt indre arbejde.

Vi vil da forsøge at tænke os ud af udfordringerne og løse dem med tankens kraft. Det kan handle om spørgsmål som: Hvorfor er jeg trist? Kan mine kollegaer egentlig lide mig? Hvad skal jeg gøre ved min nervøsitet, når jeg skal tale foran andre?

Indre problemer har vi alle hele tiden, og vi kan have en tendens til at forsøge at løse dem ved at tænke os til en løsning. Men som du måske genkender, er det sjældent en effektiv måde at løse indre problemer på.

Problemløsningsmaskinen i os

I ACT (Acceptance and Commitment Therapy), som er en af de terapiretninger, jeg praktiserer, bruger vi en metafor kaldet “problemløsningsmaskinen”.

Menneskets bevidsthed har en evne, som har gjort det muligt for os at opfinde, skabe og handle os ud af problemer. Det fungerer rigtig godt i den fysiske, ydre verden:

  • Vi mangler mad – vi dyrker afgrøder.
  • Vi bliver truet af en ulv – vi bygger et hegn eller anskaffer os vagthunde.
  • Vi bruger lang tid på vasketøj – vi opfinder en vaskemaskine.

I alle disse eksempler undgår vi problemet eller slipper af med det. Når det fungerer så godt i den ydre verden, er det ikke så underligt, at vi også prøver at bruge samme strategi i vores indre verden.

Når vi forsøger at fikse det indre

Den indre verden består af tanker, følelser, minder og kropslige fornemmelser. Vi forsøger derfor at slippe af med de ubehagelige følelser og tanker, enten ved at tænke os ud af dem eller ved at undgå dem.

Måske har du selv prøvet det: Du bliver fanget i en tanke eller følelse og forsøger at finde en løsning. Eller du holder dig selv travlt beskæftiget for ikke at mærke ubehaget. Det kan være i form af doom-scrolling, overstimulering, store mængder alkohol eller en tætpakket kalender.

Det er menneskeligt og forståeligt. Vi bruger de strategier, der plejer at virke. Men det, der virker i den ydre verden, virker sjældent i den indre.

Når undgåelse skaber mere lidelse

Problemet opstår, når strategierne bliver undvigelse. For når vi bruger meget energi på at undgå ubehagelige tanker og følelser, vil de komme tilbage igen og igen. Det, vi undgår, får ofte mere magt over os.

Har du oplevet, at en følelse blev stærkere, jo mere du kæmpede med den?

I stedet for at dulme eller flygte, må vi lære at være med det, der er.

I ACT arbejder vi ikke med at fjerne de uønskede tanker og følelser, men med at acceptere dem. Ikke som et opgivende “sådan er det bare”, men som en aktiv villighed til at møde det, vi ikke kan kontrollere, med åbenhed og nærvær.

Det er ikke altid let. Tanker og følelser kan være overmådelig ubehagelige. Men når vi begynder at mærke, at vi kan være med dem uden at blive overmandet af dem, sker der noget vigtigt: De begynder ofte at slippe deres tag i os.

Fra symptombehandling til værdibaseret liv

I et terapeutisk forløb arbejder kan arbejde både med at forstå og mindske tankerne og følelserne – men også med at være dem. Vi kan have brug for at forstå symptomerne og mindske dem, og bagefter anvende ACT til at lære være med symptomerne og derved skabe det liv, vi ønsker at leve. I ACT arbejder vi bevidst med vores indre værdier, hvilket menneske vi ønsker at være, og hvordan vi gerne vil leve. Når vi ikke længere er fanget i at undgå de ubehagelige tanker og følelser, kan vi begynde at kunne gøre det, der er vigtigt for os. 

Det handler ikke om at fjerne smerten, men om at kunne rumme den – og stadig tage skridt i retning af det liv, vi ønsker at leve.

Når vi ikke længere kæmper mod os selv og vores tanker og følelser, skaber vi plads til lettere at være i livet og dermed leve det liv, vi længes efter.

Del artiklen: