Stjernerne på din halve himmel
(Kortprosa.)
Dine hænder er kolde. De holder din hals. Mens du ryster dit hjems tag. Stjerner i natten niver i din sjæl. Men du ser kun støvet, fra da du destruerede dig selv. Triste tanker har taget sin plads mellem dine minder. Om lidt henter jeg dig hjem, barndomsven, siger en skammens stemme i dit sind. Fem dage om ugen. Fra otte til fem.
I din seng sover stemmen ikke med. Et mareridt for mange. Men for herren en frelser. Stemmen til en stjerne leder. Ser du den første, ser du den næste. Særlige lysglimt på din halve himmel. Ser du dem alle, ser du dig svimmel. Kometer vil komme. Stjerneskud suser. I underbevidstheden bag lukkede øjne du ønsker, den fremtid du forfølger. Ubevidst er det ganske vist. Din frygt rusker i dig lidt. Giv slip og svæv frit. I søvnen til stemmen blandt stjerner. Hvor lysets lyst er det eneste liv, der lever. Er det bare det, som stemmen vil sige til dig?
/Jesper Munk Jakobsen
Du kan også høre teksten blive læst op herunder:
/Jesper Munk Jakobsen
0 Kommentarer