Den anklagede frakke
(Short story)
Jeg kan forstå, at min frakke og derfor jeg også er anklaget for at begå forbrydelser, men jeg vil gerne forsvare mig selv med den påstand, at man må adskille mig og frakken fra hinanden. Det er ganske vist min frakke, men jeg er altså ikke frakken. Jovist var den umådelig dyr og udgør en betydelig del af min formue. Derfor værdsætter jeg den naturligvis højt, hvilket jeg har udvist ved at have båret den, siden den dag den blev bragt til min dør af to pligtopfyldende bude. Men det bevidner samtidig, at det bare er en frakke, som jeg har på. Den er upraktisk, da den er tung at have på, men det er nu engang den pris, jeg betaler for at gå med sådan en frakke. Svede i den kan jeg, og den bidende vinterkulde kan få mig til at ryste. Med de uforudsigelige forhold som vejret bringer med sig, kunne jeg selvfølgelig skifte frakke, måske endda til en jakke, men denne frakke er utrolig svær at få af, når man først har den på. For frakken bliver en del af en, men det er mine handsker jo også, og de hjælper mig med at løse praktiske komplikationer dagligt, men handskerne interesserer man sig ikke for. Eller hvad med mine bukser, og da ikke at forglemme mine støvler. Ja, støvlerne som betræder vejen, der får mig til at gå fremad med oprejst pande selv med denne tunge frakke på. Men nej man fokuserer meget snævert på frakken, selvom den kun er en del af min beklædning. Man beder mig om at tage frakken af, men man kunne også lade være med fokusere så meget på den frakke og i stedet fokusere på alt det andet. Ikke mindst det indenunder, fru dommer. Inden jeg risikerer at blive dømt, vil jeg medgive, at man med rette kan anklage frakken for at begå forbrydelser, men eftersom jeg har båret den, fra den dag jeg fik den, kan jeg samtidig bevidne, at den ikke har gjort andet end at hænge trofast rundt om mine skuldre.
/Jesper Munk Jakobsen
Hvis du kan lide at læse en short story i ny og næ, kan du vise det herunder eller via. MobilePay: 61454071
[paypal-donation]
0 Kommentarer