Spurven digt

Spurven

Spurven (Digt) Jeg fandt mig selv på jorden i haven Baskende rundt om mit eget selv med den ene vinge Bag et gråhvidt bryst hamrede et hjælpeløst hjerte Da jeg tog greb om det, hang halsen langs kroppen Mine fødder slæbte sig efter en skovl Mulden ligger jeg nu klemt Læs mere…

Savn

Savn (digt)

Savn (digt) Fanget af følelsen, der ikke forsvinder Den farer forvirret afsted i dig Forsømt af tiden Tiden Den er evig, som lyden af havets bølger Der slår op på bredden og ind i sindet Fornægtelse kan ikke forties Hjertet husker Husker hende Lyden hjertet slog For hende Hun forsvinder Læs mere…