Dine tusind tanker om dig selv
(Essay.)
En af menneskets gaver og forbandelser må være er evnen til at tænke. Tanker fylder en stor del af vores liv og er med os overalt. Nogle studier hævder, at vi tænker over 6000 tanker om dagen, andre 50.000 og nogle helt op til 80.000. Uanset antallet tænker vi altså hele tiden som mennesker. Vi skaber tanker konstant, og det er ikke underligt, hvis vi bliver trætte i sindet eller bliver stresset af alle de tanker.
Tanker kan være rare, stimulerende og konstruktive, men de kan også skabe os lidelse ved at skabe problemer og forestillinger, som kritiserer os selv og trækker os ned. Hvor mange af vore daglige tanker går med at forholde os til os selv? De tanker kan overtage os og blive en skrue uden ende. Men vi kan lære at blive bedre til at observere vores tanker. Bliver vi det, har vi i højere grad kontrol over tankerne og ikke omvendt. Vi kan blive bedre til at lade tankerne passere, når de kommer og overtager hele sindet. Vi behøves da hverken at forholde eller identificere os med tankerne. Vi kan observere dem som sæbebobler og puste dem ud af hovedet.
Hvad vil alle de tanker os egentlig? Formålet med at vi har udviklet evnen til at tænke kunne være, at det gavner os som individ og som race. Tankerne trods sine slagsider skaber samlet set en bedre tilstand for den samlede helhed, vi kalder mig eller selv. Når vi observerer vores tanker fx, vil de ofte tænke sig til udfordringer, som leder til tanker, der skal løse den udfordring.
Det er dog ikke muligt at løse noget som helst med tanker i sig selv. Tankerne skal lede til en handling. Men det forekommer, at tankerne af sig ønsker at løse de problemer, selvet selv har tænkt sig til. Bestræbelsen for det selv, som producerer de her tanker, må derfor være forestillingen om en fremtidig situation, hvor alle problemer er løst og den evige nydelse kan opleves. En fremtid hvor tanker omkring problemet ikke bliver tænkt længere. Måske man kunne kalde det bestræbelsen på lykke.
Bestræbelsen på følelsen af at være lykkelig kunne derfor være det, som tankerne produceres af. Men kan vi egentlig forestille os en situation, hvor de negative tanker omkring problemer vil stoppe? Uanset hvor godt det synes at gå, varer tilfredsheden sjældent længe. Tankerne vil hurtigt glemme det, som nu er løst og går godt, og i stedet finde noget nyt at kritisere og genoverveje, som spolerer din lykkelige tilstand tilstand. Tankerne kan altså bidrage til at nå målet om lykke, men kan altså også stå i vejen for det.
Hvis ens tanker tænkes af en selv, bruger selvet utrolig mange tanker på sig selv. Men hvem er det selv, og hvem har skabt det? Det kunne være et produkt af tankerne selv, eftersom tankerne skaber et selv, som det tager udgangspunkt i. Det distancerer derfra sig selv fra alt andet omkring sig. Der er således et mig, og alle andre er et dig. Hvem kan ellers have fundet på den konstruktion end selvet selv? Udfordringen for selvet kan være, at denne konstruktion af sig selv konstant er foranderlig. Selvet kan tænke sig til nye måder at se sig selv på hvert øjeblik.
Selvet kan altid se på sig selv fra flere forskellige vinkler og spørge sig selv, hvem er jeg? Hvad definerer mig? Hvad består jeg af? Det kan selvet tænke over konstant. Tankerne plejer dermed et oppustet ego, der er optaget af sig selv. En selvskabt stærk organisme der lever af at blive fodret af det evige fokus på sig selv. Det er som en stemme, der aldrig tier helt stille.
Du går en tur i skoven en forårsdag og lytter til fuglene, som fløjter i træerne, og pludselig har stemmen hvisket en kritisk tanke eller bekymring til dig, som du så kan tænke over på resten af turen i stedet for at nyde forårsdagen.
For at blive fri af tankernes kraft kan det derfor være nødvendigt at arbejde med bevidstheden omkring sine tanker og deres evige fokus på det selvskabte selv. Den første erkendelse er derfor, at tanker bare er tanker. De eksisterer kun i en sélv, og indeholder ingen umiddelbare sandheder. Bevidstheden, omkring at tanker bare er tanker, kan i sig selv få dem til at fylde mindre, fordi at du nu kan observere dem udefra. Oplever man dette, vil man måske kunne tænke – Hvis jeg kan observere mine tanker, hvem er det så, der tænker mine tanker? Og hvis det er mig, hvem er det så der observerer dem?
Kan jeg selv observere mig selv, der tænker? Oftere vil vi i modsætning opleve ubevidst, at vi er vores tanker. At blive fri for tankerne magt er ikke at slukke for dem, men at observere tankerne som en del af hele en selv. Tankerne skaber mange bekymringer, men nogle af dem er måske gode at forholde sig til, imens andre ikke er. Her kan tankerne bruges konstruktivt som en hjælp til at overveje en løsning. Men hvor meget skal én bekymring fylde i dit sind?
Det definerer selvet kun selv. Men med sit umættelige tankespind, kan selvet få det mindste problem til at blive det største. Hvis du fortæller dig selv nok gange, at du vil have en forfremmelse, får det selvskabte problem vokseværk og et intenst fokus, selvom problemet kun findes i dine egne tanker og har været det samme hele tiden. Når den situation opstår kan den blotte bevidsthed om, at tanker bare er tanker, være gavnlig og reducere tankens magt.
Lykkedes vi med ind i mellem at blive frie af tankernes fuldkomne magt, kan det efterlade et uvant tomrum. For hvad skal så optage vores opmærksomhed? Og hvordan kan vi lære at blive bedre til at observere vores tanker? Det funderer jeg over i næste indlæg.
/Jesper Munk Jakobsen
Photo credit: Jakob Damgaard
Hvis du kan lide at læse med, kan du støtte mine skriverier herunder eller på MobilePay: 61454071
[paypal-donation]
0 Kommentarer