Natur ur
(Digt)
Natur
Er et ur
Uret af tiden
Alle ure har fulgt siden
Det kender til tidens løgn
Der er indkapslet i tal i et døgn
Tal bliver talt, viseren tikker, påminder
Os om at vi snart forsvinder
Du kigger væk og holder dig for dit ene øre
Rynkerne formerer sig i spejlet, men du vil ikke høre
Du må afsted til lyden af en stemme, der ikke efterspørger
Andet end den tid den berøver
På med uniformen, få sneglen i øret og skiltet på brystet
Du flygter fra tidens tikken, og da den endelig går i stå er din samvittighed rystet
Dine øjne lukker
Du fortryder og sukker
/Jesper Munk Jakobsen
1 Kommentar
Jan · november 5, 2021 kl. 2:03 pm
Meget fint formuleret og tankevækkende – hvad tid egentlig er kan vi diskutere (og føle) indtil den ikke er mere. Idag bruger vi den til altid – såsom at undskylde at vi ikke “har” eller “får” tid. Måske vi kan frigøre os og blive med – vel, tidløse og smide urene væk?
Nå, jeg har ikke tid til at sige mere hér og nu