Engsø en vinterdag
(Digt.)
Jeg har vandret på en badebro
Den er belagt med fodspor i frost fra mine sko
Sneen knaser sagte til mine skridt
Her er koldt og alene, bliver jeg her lidt
Vinden bærer visdom med sig over Engsø
Den hvisker, en dag skal du dø
Kærlighed tænder min indre ild
Jeg er fri, men så let at skubbe til
Hvert snefnug er krystaller, der kalder
Jeg bemærker dem alle, mens de falder
De viser mig mit livs største minder
Rundt om Engsø har jeg delt dem med mine veninder
I deres øjne ser jeg mine skinner
Imens jeg ager deres varme kinder
Solen prikker mig i nakken
Jeg hiver hænderne ud af vinterfrakken
Sivene langs søen rasler som klappen
Hvis livet er en gave, er Engsø pakken
Livet har lært mig, at vi alle glider på vores vej
Engsø er belagt med is, men kan vistnok bære mig
/Jesper Munk Jakobsen
Hvis du kan lide at læse med, kan du vise din støtte herunder eller på MobilePay: 61 45 40 71 – Hvis du får lyst
[paypal-donation]
0 Kommentarer