Din søgen efter lykke skal være ensom

Din søgen efter lykke skal være ensom

Den 16. oktober, 2020

(Læsetid 7 min.)

Søger vi ikke alle efter at blive lykkelige. Du har en forestilling eller måske en drøm om at smile hver gang øjnene åbnes og lukkes, at mærke kærligheden evigt løber gennem årene og hver en sanselig oplevelse, hvor enkel den forekommer, bliver euforisk i dit rolige indre.

Du glæder dig til, at den dag oprinder, som du har brugt livet på at stræbe efter. Hele tiden synes du, at den er indenfor rækkevidde, men du har endnu ikke holdt den i hånden og en tvivl breder sig i dig – Måske det aldrig sker.

Det er slidsomt for mennesket at jage lykken. For vi har fået fortalt, at den findes. Lykkens form kan forekomme udefinerbar. Den kan ikke sættes på formel og er ikke konstant eller universel, men vi leder alligevel efter en definition på lykke, som vi håber på at kunne forlig os med.

Den søgen kan ubevidst foregå i hverdagen. Når vi f.eks. forbruger sociale medier, hvor glade mennesker har komponeret portrætter til omgangskredsens skue.

For den som bare ser med, kan der måske opstå en forestilling om, at det er billedet af lykken, når en familie har stillet sig tæt sammen foran et frodigt naturlandskab på sommerdag. Billedet oser af kærlighed, og lykken bliver kanaliseret ud til misundelse for folket.

Måske vi blot bladrer hurtigt forbi den slags billeder, men misundelsen når måske at plante sig – Gid at det var mig, der havde den lykke.

Vi spejler os i andre

Som mennesker spejler vi os i hinanden også i vores bestræbelse på at opnå lykke. Sammenligninger og konkurrence mellem hinanden sker på hvert et gadehjørne, hvor vores egen lykke konstant bliver sat i perspektiv.

Står man ved en fodgængerovergang og taber kæben over en dyr Mercedes, der gasser op i et lyskryds, samtidig med at man selv er i pengeproblemer, bliver forestillingen om lykken måske at sidde i den bil, og man spørg sig selv, hvordan når jeg dertil?

Svaret i Danmark på at opnå lykken er ofte portrætteret med familie og materialisme, som afføder titler og identitet. I det yngre voksne liv stræber vi efter gode karakterer og dernæst prægstigefyldte studiejobs for at lande et fint job efter uddannelsen, som forhåbentlig er mere end 37 timer om ugen værd, og måske det kan tiltrække en partner at stifte familie med.

Som årene går med at blive de ekstra timer på jobbet, adlyde og føje cheferne og sørge for at passe ind, er forfremmelsen inden for rækkevidde, og det samme synes lykken, imens det store hus bliver fyldt med børn og designermøbler.

Du kan næsten nå lykken med fingerspidserne, mens rynkerne sætter sig i huden og sjæl og sjov har været tilsidesat. Bare lige det allersidste hårde slid, smiler du af udmattelse, og så får du den lykke, du har søgt efter så længe.

Ender du med at stå med pokalen i hånden, ser du forhåbentlig på den med glæde og ikke skuffelse. For du har måske brugt et helt liv på at nå til dette øjeblik.

Men har du påtaget en andens forestillingen om lykken og bildt dig selv ind, at det er din egen?

Var det din ide, og det du gerne ville, eller blev du påduttet den ide, da du spejlede dig i andre mennesker i din omgangskreds, uddannelsessystemet, i den offentlige samtale eller din barndom, så du aldrig skulle belejlige dig selv med at undersøge, hvad din lykke kunne bestå af?

Det er min opfattelse, at der er en stigende tendens til, at vi i dagens samfund ikke selvstændigt tænker over, hvad lykken for os som individ, men blot blindt følger det, som de andre gør. Det bliver en lemmingeffekt, hvor både du og jeg, vores venner, vores naboer og den næste generation ikke søger efter sin egen lykke, men blot kopierer det, som de andre stræber efter.

Sociale og kulturelle normer kommer til at diktere snævre billeder af, hvordan lykken ser ud, og vi bliver ikke fordret til at forholde os til, at søgen efter lykke er en individuel søgen.

Kig ind i dig selv

Det kunne være interessant at skabe et samfund, hvor søgen efter lykke italesættes – Og italesættes som en individuel søgen, der ikke handler om at sætte livet på en universel formel og kopiere andres svar på deres lykke, der måske ikke engang er deres egen.

Man vil derfor som individ være nødt til at skifte fokus og ikke primært kigge på de andre for at finde lykken, men kigge ind i sig selv.

Men for at lede indeni sig selv, må man alligevel kigge udad og udfordre sig selv for at udvide sin horisont. Man kan søge udfordringer, gå på opdagelse i verden og i mennesker, som lever andre liv end en selv og dermed undersøge sig selv i forskellige rammer med forskellige mennesker.

På den måde kan du lære dig selv at kende og blive bedre i stand til at vurdere, om du er på den rette hylde.

Lykken for dig kunne handle om, hvem du er, og måske du bliver overrasket.

Men mennesket er stolt og ærekært, så vi kan have svært ved at erkende, hvis vi føler, at vi ikke har foretaget en selvstændig søgen efter vores egen lykke. Man føler måske, at man brugte en masse af livet på noget, man fortryder.

Der må man være barmhjertig overfor sig selv.

Det er ikke nødvendigvis lykken at bo i en villa, med tre børn, to biler, en hund, tivolitur om søndagen, designmøbler i stuen, mangel på søvn, arbejde og stress i hverdagen samt mindre tid til kærligheden og gæld over bæltestedet.

Det er tydeligvis lykken for nogen mennesker, og måske du bliver fristet af den forestilling om, hvad der kunne være dit lykkelige liv, men du kan også prøve at afsøge det i dig selv.

En ensom søgen

Kun du kan opnå viden om, hvad der er din egen lykke, og det er en rejse, som vi alle kan vælge at tag på.

I den søgen kan du måske føle dig ensom. Måske ingen forstår, at du vil være lykkelig på din måde og ikke andres måde. Det må dine omgivelser og medmennesker ikke dømme dig for.

Vi bør alle se rundt på hinanden som medmennesker uden fordømmelse, men have barmhjertelighed og sympati med, at vi alle som individer søger det samme for os selv – Lykken.

Men hvad der bringer os lykke, det er hvidt forskelligt. Derfor skal vi som samfund og medmennesker turde opfordre hinanden til at søge vores selvstændige lykke, og her maler det danske samfund nogle simple billeder, der bygger på materialisme, yngel, identitet og effektiv tid.

Det er ikke sikkert, at det er din vej.

Det er kun dig selv, som kan mærke, hvordan det føles indeni dig, og den som kan afgøre, hvordan lykken skabes for dig. Derfor er den søgen ensom. For det kræver at stille spørgsmålet, hvad er lykken, for lige præcis den jeg er?

Det spørgsmål får du måske aldrig fuldt besvaret, men vis barmhjertighed overfor dig over, at du har vist selvstændighed og taget ansvar for dig selv. Den søgen bør alle have stor beundring og sympati for, selvom du måske kommer til at såre nogen på din vej i de valg, som du har træffer.

Det eneste du jo ville var at finde din lykke, som de ønsker at finde deres, og hvis du ikke skulle have lov til at lede efter den, hvem skulle så?

Skulle andre gøre det for dig? Og vil du tro på, at de fandt det rigtige svar til dig?

Hvis man lærer dig selv at kende, tror jeg, det bliver lettere at sætte sin egen ensomme søgen i gang efter lykke. Din lykke.

Hvis lykken overhovedet findes?

/Jesper Munk Jakobsen

Vil du støtte mine små skriverier, kan du gøre det nemt og sikkert herunder.

[paypal-donation]