At græde med lukkede øjne

At græde med lukkede øjne

D. 13 oktober, 2019

Et digt om et menneske jeg har mistet, til det menneske jeg har mistet, og til alle dem som har mistet et menneske, de elsker.

Jeg hænger om dine skuldre

Jeg har begravet mine øjne i dem

Mit syn er sløret

Mine øjne er dugget, jeg tror, at de står i vand

Jeg græder vist, men tårerne forlader ikke øjnene

De drukner mig

Jeg er ked af det

Så ked af det, at du må holde om mig

Jeg er ked af, at du ikke er her, men det er du jo

Du står og holder om mig

Trøster mig

Netop nu, imens jeg er ked af, at du ikke er her

Dit lyse hår mærker jeg strejfe min kind

Det er så blødt

Jeg savner dit hår, så inderligt

Den lyse, solstrålende farve

Det duftede af dig, som en sommereng

Jeg dufter intet nu, men ser det og mærker det

Mod min kind

Jeg har ikke set det længe

Det græder jeg over

Hele min krop er ked af det

Jeg ser nu op

Det er dig, men jeg er ikke glad for at se dig

Jeg græder jo

Som aldrig før

Jeg savner dig, og du står lige foran mig og skinner i et tåget opløst rum

Jeg ser dig, du er her, og jeg er mere ulykkelig end nogensinde

Det tågede rum forsvinder

Tårerne i mine øjne løber ned på puden

Du er så varm

Holder mit hjerte i et blik

Og da jeg blinker, er du væk

/Jesper Munk Jakobsen

Tak, for at du læste mit digt.

Du kan støtte mine små skriverier med et ganske lille beløb på under et minut herunder:

[paypal-donation]