Samfundssindet
(Digt)
Sidder og skylder for at sidde
Sidde i sig selv bringer skam for skyld
Samfundet siger jeg skylder for forbrydelsen at sidde
Min nabo, min kat, my master, my mistress
Jeg sidder og skylder jer mit samfundssind
Sorry, at jeg sad
Skammen sidder stadig i sædet
Beviset for skylden ved at sørge
Mit sind, også når jeg sidder, er nu samfundets sind
Så skammen i min skyld kan blive min eftersidning
Sid ikke og sladre til samfundet, nu når jeg sidder og skrifter
Står, sorry, ikke sidder
Jeg sad ikke for at skylde samfundssind
Det er sidste gang, jeg har siddet
Medmindre samfundet en dag mener
At det er samfundssind at sidde
/Jesper Munk Jakobsen
Hvis du nyder at læse digte som dette, kan du give et beskedent bidrag herunder eller på MobilePay – 61454071. På forhånd, tak.
[paypal-donation]
0 Kommentarer