Den 7. Februar 2016
De Konservative er forarget over Uffe Elbæks sammenligning mellem asylpolitikken i Danmark i dag og Tyskland i 30’erne. Men mon ikke forargelsen forvandles til brede smil, når kameraerne slukkes? For det kontroversielle nazi-kort har endnu en gang skaffet partiet eksponering.
”Its like an echo from the 30’s” svarede Uffe Elbæk til den Canadiske radiostadion CBC den 17. december, da han blev spurgt ind til lovforslaget om, at Danmark vil tage værdigenstandene fra flygtninge, der søger asyl i Danmark. Godt 40 dage efter er Elbæks formulering begyndt at irritere det Konservative Folkeparti. Alternativets formand skader Danmarks image, når han sammenligner asylstramningerne i Danmark med nazismen i Tyskland i 30’erne, slår de Konservatives politiske ordfører Mai Mercado fast i en Facebook-opdatering den 27. januar i direkte henvendelse til Uffe Elbæk.
De Konservative har spillet nazi-kortet, trumfen i den offentlige debat, som rydder bordet og gør alle andre ord, argumenter og rationelle tanker overflødige.
Et lumsk, usympatiske kneb, som er berømt indenfor retorikken for at være et sidste desperat argumentationstræk, som sjældent fører noget sagligt med sig.
De mener, at Uffe Elbæk har spillet nazi-kortet, når han påstår, at mennesker som støtter asylstramningerne, opfører sig som barberne under Hitlers regime i Tyskland. Det er jo langt ude Uffe.
Det kan godt være tyskerne tog ejendelene fra mennesker som rejste ud af landet, men jøderne blev forfulgt, og der døde flere millioner mennesker. Det er under lavmålet blot at italesætte den sammenligning, understreger Mai Mercado og Naser Khader i kor på alle tænkelige kommunikationsplatforme, de har til rådighed.
Selv samme nazi-kort har dog vist sig at være et ganske effektivt trick for Det Konservative Folkeparti tidligere. Så sent som i sidste forår, blev ordret ”naziislamisme” mejslet fast på grønne plakater i de danske storbyer, som tilløb til folketingsvalget.
Budskabet skar i øjnene, men ordvalget blev syet fast på nethinden. Udlændingedebatten skulle diskuteres med udgangspunkt i naziislamisme.
Journalisterne ville have svar fra på det kontroversielle ordvalg, og kort efter kunne foregangsmændene for den unuancerede sammenligning sætte sig i sminken og vinke til mor på nationalt tv.
Nu har Det Konservative Folkeparti fulgt op på succesen og igen spillet nazi-kortet, men denne gang indirekte.
Uffe Elbæk har sammenlignet lovforslaget med Tyskland i 30’erne, og det var de Konservatives chance for at blande sig i samfundsdebatten om flygtningekrisen.
De Konservative har erfaret, at nazi-kortet er effektivt, gemt det oppe i ærmet og blot visk Tyskland i 30’erne, asylstramninger eller udlændinge, og de vil finde anledning, til at hive køreplanen op af skuffen, følge den til dørs og skåle i Weissbier bagefter.
En sen canadisk julegave, som de burde takke Uffe Elbæk for. Men hav ikke ondt af Uffe, han ligger, som han har redt. Han har bevæget sig ind på en farlig, bumpet grusvej, som Alternativets debatdogmer burde have afholdt ham fra.
Glem svipseren og debatter fortsat efter jeres bestræbelsesværdige debatdogmer. Lån ikke de Konservatives, selvom det kan være fristende, da nazi-kortet tilsyneladende er et es in the hole, hvis man spiller det rigtigt.
/Jesper Munk Jakobsen
0 Kommentarer