Radio24syv er død – Tak for udødelige programmer

Den 1. April 2019

Radiokanalen Radio24syv er blevet aflivet, og den beslutning kan tilskrives Dansk Folkeparti. Berlingske People, som Berlingske Media ejer 70 pct. af, har valgt ikke at genansøge om at drive radiokanalen. De mener ikke at kunne videreføre det produkt, som de har opbygget siden 2011 væk fra deres nuværende base i København V.

Berlingske Media skriver:

”Naturligvis kan man drive radio fra Aarhus eller en anden by i provinsen, men det bliver ikke Radio24syv. Radio24syv er drevet fra København, og Berlingske Media ville skulle begynde forfra i en by, hvor vi ikke har vores base. Det ville blive dyrere og dårligere.”

Radio24syv kan dermed ikke videreføres i sin nuværende form udenfor København. Den begrundelse går elegant i tråd med Dansk Folkepartis påstand om, at radioen er for meget København og for lidt alt andet end København. Eller som Søren Espersen formulerer det i et tweet:

Søren Espersen om Radio24syv

En umiddelbar succes

Bladrede man Twitter igennem i weekenden var lukningen af Radio24syv det store offentlige emne, der var til debat. Især hos mediefolk. Men sagen fyldte også meget fordi, at Radio24syv har berørt mange mennesker.

Opgørelser af lyttertal fra 2016 og 2017 viser, at næsten en halv million mennesker tunede ind på Radio24syv om ugen. Sammenligner man med DR’s taleradio P1, var der dog et stykke vej op:

P1 og Radio24syv lyttertal

Ser man på oversigterne over de mest populære og mest downloadede podcasts, indeholder de også programmer fra Radio24syv. Det mest populære program er satireprogrammet ”Den Korte Radioavis” efterfulgt af sladdermagasinet ”Det, vi taler om”, men også investerings- og erhvervsprogrammet “Millionærklubben”, som bliver sendt fem gange om ugen, befinder sig højt på listerne.

Om radiostationen er en succes eller ej, bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved i de her dage.

Heller ikke fra partiet som førte kniven. Dansk Folkeparti har været yderst tavse, imens kritikken har haglet ned over dem fra en kollektiv mediebranche.

For meget københavneri

Dansk Folkeparti har en pointe. Hvis man ikke kan lave kvalitetsradio med profiler og gæster uden at være i København, siger det noget om, hvilke mennesker der bor i hovedstaden og hvilken radiokanal, man har opbygget.

Hvis et parti ikke ønsker en radiokanal, som ser Danmark fra hovedstaden, men en radiokanal som ser Danmark fra et provensielt perspektiv, kan et udbud af en radiostation der ligger minimum 110 kilometer væk fra København måske være en måde at inddrage det såkaldte Udkantsdanmark på.

Selvom mange er enige om, at vi ikke skal glemme de små ydre flækker i vores lille land, bliver forslag til at imødekomme denne udfordring sjældent modtaget positivt. Når en statslig arbejdsplads får besked om at skulle flytte ud af hovedstaden, påpeger den konkrete institution gerne, hvorfor det er en tåbelig ide.

De Økonomiske Råd bedre kendte som de økonomiske vismænd bliver i 2019 sendt Horsens, og det Danske Sprognævn skal ligeledes udflyttes til Bogense på Fyn. Som i tilfældet med Radio24syv har repræsentanterne fra de to institutioner påpeget, at som konsekvens af denne beslutning vil deres arbejde blive af mindre kvalitet fremover.

De Økonomiske Råd mener, at de får sværere ved at agere økonomisk vagthund over for økonomiske beslutningstagere. De frygter også, at de ikke kan skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i Horsens til at løse deres opgaver.

Dansk Sprognævn mener, at deres forskningmiljø vil blive forringet og dermed svække kvaliteten af deres forskning fremover på grund af for lang afstand fra det øvrige forskningsmiljø.

Kvaliteten af arbejdskraften og arbejdet bliver dermed mindre, og det argument bygger på, at arbejdskraften er mere kvalificeret i Købehavn i de her tilfælde.

Den mest kvalificerede arbejdskraft befinder sig angiveligt i København, og derfor bliver det et valg mellem kvalitet eller at flytte arbejdspladser ud af hovedstaden til provinsen.

Spørgsmålet er, om der kan laves god Radio og lige så god Radio udenfor København. Radio24syv mener blot, at den station de har bygget op ikke kan fungere uden deres medarbejdere og gæster, som kommer fra København.

Men kan man lave kritisk taleradio med magthaverne, samfundsdebattører og eksperter, hvis de alle sammen bor i København?

Hvis man erkender, at de mennesker befinder sig i København, bliver det uden tvivl sværere at få dem til studiet i Jylland. Man kan dog håbe, at det åbner op for nye kilder og stemmer til den offentlige debat, som er gemt udenfor København.

Radio24syv siger, at det har betydning for dem, at de kan invitere mennesker fra København live ind i studiet. Derfor er den konstruktion alt andet lige med til at favoritisere København, om man vil det eller ej.

Med mindre man erkender, at bopæl og daglig gang ikke har betydning for, hvordan man ser og opfatter Danmark, så medgiver Radio24syv, at de er en Københavnerkanal.

Efter Radio24syv

Man skal huske, at efter Radio24syv kommer en anden radiokanal, som skal flyttes 110 væk fra hovedstaden. Det i sig selv skal altså skabe radio, der ser vikrkeligheden med nogle ikke-københavnske øjne.

Det er mig bekendt ikke nogle surveys, hvor borgerne har tilkendegivet at Radio24syv er for københavnsk, og at de ønsker stationen nedlagt. Men hvis man i Jylland, på Fyn eller Ærø føler, at den offentlige debat er centraliseret i hovedstaden, er det et politisk demokratisk problem, som er relevant at se på.

En alternativ løsning kunne have været, at man havde sendt endnu en radiokanal mere i udbud, så man bibeholdte Radio24syv. Man kunne bevare en succesfuld radiokanal og samtidig have søsat en radiokanal i provinsen.

Der er tilsyneladende publikum for begge dele. Det kunne være en måde at betale nogle af de milliarder tilbage, som samme regering og støtteparti valgte at tag fra Danmarks Radio.

De udødelige programmer

På Radio24syv kan man trøste sig med, at gode radioprogrammer dør men aldrig uddør. Dem har Radio24syv leveret en række af i mine øjne. Jeg vil derfor her liste dem op herunder og linke til mine favorit episoder, så de kan høres og genhøres som fortjent.

Romerriget

Dette ugentlige program med den faverige succesforfatter Knud Romer er i mine øjne kernen af public service. Det er oplysende filosofi, der er relevant for mennesket og livet.

Emnerne bevæger sig fra æbler og kaffe til død, ensomhed og kærlighed. Personligt er jeg stor tilhænger af, når de sidstnævnte temaer behandles, som er fundamentale for et hvert menneskes liv.

Med hjælp fra eksperter og erfaringskilder, der tydeligvis er udvalgt på baggrund af deres viden og engagement bliver et emne som ”Heidigger digte” vendt i en “hel time”, som Knud Romer altid siger i indledningen til hvert program.

Heidigger ved jeg intet om, men efter en “hel time”, er jeg oplyst og inspireret.

Ind i mellem læser jeg titlen af ugens program og bliver skuffet, hvis emnet ikke tiltaler mig i første omgang. Dog har jeg lært med RomerRiget, at hver episode er værd at lytte til, fordi mine forstillinger om emnet ofte bliver gjort til skamme.

Romer vender og drejer emnet oppe fra og ned og holder det ud i strakt arm, så din horisont bliver udvidet.

Et kæmpe savn for mig, at dette program forsvinder.

Her er links til mine ynglings episoder, som jeg vender tilbage til igen og igen.

Episoder:

RomerRiget om Heidegger

RomerRiget om Ensomhed

Romerriget om Sorg

RomerRiget om Øer

RomerRiget om Angst

RomerRiget om Nietzsche

Vi er børn af arv og miljø

RomerRiget om Døden

Romerriget om Tænketanke

RomerRiget om Magt

RomerRiget om At Skrive

RomerRiget om Kærlighed

RomerRiget med Bo Bech

RomerRiget om Newspeak

RomerRiget om Portrætter

RomerRiget om Twin Peaks

RomerRiget om Kedsomhed

RomerRiget om Fake News

RomerRiget om Gaver

RomerRiget om Stereotyper

RomerRiget om Gæld

RomerRiget om At Være Alene

RomerRiget om bobler

RomerRiget om Lykke

Spørgejørgen

Jørgen Leths stemme er som skabt til radioen som til kommentering under Tour De France. I brevekasseprogrammet Spørge Jørgen bliver den nu 81-årige multikunstner spurgt om alt. Som i alt.

Han kan i hvert fald blive spurgt om alt. Det betyder også, at episodernes kvalitet afhænger af spørgsmålenes kvalitet ind i mellem. Om Jørgen kan lide katte er ikke det spørgsmål, jeg higer efter svar på.

Jørgen er dog som altid reflekterende og nuanceret i sine svar. Det gør også, at hans kritik fremstår saglig og ærlig.

Ærligheden i programmet er, hvad der har fascineret mig mest. Specielt er der to episoder, hvor Leth bliver spurgt som indledning til programmet, hvordan han har det. Han fortæller, at han ikke har det godt og beskriver meget nøje, hvordan hans sind er mørkt. At morgenen har været lang og tung, og depressionen stadig hænger fast i ham, imens han nu er i radioen.

Den komplette ærlighed er dybt inspirerende. De fleste mennesker, som er i medierne spiller skuespil og ligger låg på deres meninger og socialiserer med værterne.

Jørgens ærlighed gennemsyrer hele programmet, og han fremstår som en vis mand, der er tro mod sig selv og sine principper.

Hvordan kan det ikke være inspirerende at lytte til?

Episoder:

“Lad os se hvad der sker”

“Det er en tyngde man slæber med, ens krop”

Det Røde Felt

Hvis der er noget, som jeg absolut ikke jubler over, er det den klassiske journalistik på Radio24syv. Den scene som er sat op om morgenen med værter, der interesserer sig mest for personsager og modsigelser, imens de mundhugger med de interviewede ofre imponerer mig ikke.

Men et journalistisk slag skal dog slås for “Det Røde Felt” med Lars Trier Mogensen og ikke mindst hans formidable journalistiske arbejde omkring sagen om udbytteskat.

Som jeg oplevede det, var han manden der mobiliserede og oplyste de danske borgere om den katastrofe SKAT har været siden Kristian Jensens ide om at indføre inddrivelsessystemet EFI, som viste sig at koste danskerne 12,7 milliarder kroner.

En kompliceret sag med mange års historie og mange parter og interesser. Det var muligvis derfor de fleste medier opgav at dykke alt for kritisk ned i den sag. Men det gjorde Lars Trier Mogensen og den slags journalistik bør ikke glemmes.     

Millionærklubben

Jeg kommer til at savne Millionærklubben. Programmets titel siger alt om, hvordan de mennesker, som deltager i programmet, tænker. Profit, profit, profit. Alt andet lige har det lært mig meget om, hvordan verden anskues ud fra økonomiske, liberale øjne.

Dertil er det anden måde at blive oplyst om verden på, da udenrigspolitik og økonomi gerne påvirker hinanden med Brexit, handelskrig, sanktioner, fredsaftaler osv. Dertil mener jeg, at det er god public service at informere danskerne om deres muligheder for at investere og forrente deres penge.

Det er en verden, jeg ikke har kendt til indtil for nylig , men jeg er blevet inspireret af gennem dette program.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *