Når din søgen slutter

(Digt.)

Når jeg sidder og sidder og ser

Ser jeg sider af verden, som den er

Jeg vender ikke sider af papir

Eller kradser i tapet på polerede vægge

Men i naturens stående udtryk

I verden bladrer jeg med barnlig søgen

Når jeg sidder og sidder

Synes stilhedens genkomst sand

Som om jorden er holdt op med at dreje rundt

Men det er bare mig, som er stoppet med at gå

Jeg sidder og bliver lidt ældre

Tiden strækker sig ud

Min hånd skygger for solen

Jeg ser på himlen i horisonten

At min søgen nu stopper

Hvorfor spurte videre?

Min søgen starter først

Når jeg sidder og sidder og slutter

Da min sjæl sætter sig i mig

For et særligt øjeblik

/Jesper Munk Jakobsen

Du kan støtte poesien herunder eller på MobilePay: 61 45 40 71 – Hvis du får lyst


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error

Hvis du vil læse med en anden gang - Så følg med her