Min ide om fred

“Vær den forandring, du selv ønsker at være”, sagde Mahatma Gandhi.

Det har jeg selv vanskeligt ved dagligt – Men jeg pålægger mig selv at gøre et dagligt forsøg.

Jeg forsøger at være trofast overfor Gandhis ord hver dag, og da jeg ønsker en fredelig verden, må jeg forsøge at bidrage til, at den bliver det – Men

Fred er for mig en trappe med tre trin, som man kan gå op og ned af.

  • Fred i dig selv
  • En fredelig offentlige debat
  • En fredelig verden

Fred i dig selv

Fred starter inde i dig selv. Hvis du ikke har indre fred, kan det være svært at have verskud til at skabe fred i andre og verden.

Derfor må en søgen efter fred starte inde i en selv. Man må være i kontakt med sine følelser og lære sig selv at kende ved at udforske sindet. Reflektere over livet, dets store spørgsmål og de lidelser vi alle står overfor i løbet af et liv: Tab, nederlag, svigt, sorg, alderdom, sygdom og døden.

Med en bevidsthed om de mange former for lidelser et menneskes liv består af, kan vi reflektere over, hvad der gør os lykkelige som menneseker, og hvad vi bør værdsætte i vores liv og bruge vores tid på det.

Derfor handler livet for mig om kærlighed, venlighed, tolerance, tålmodighed og omsorg for hinanden som medmennesker, så vi alle kan få mest muligt ud af livet. Når vi finder mere fred i os selv, kan vi finde overskud, til at hjælpe de mennesker vi holder af med at finde mere fred i tilværelsen.

En fredelig offentlig debat

Når vi bliver bedre til at finde fred i os selv, og vi begynder at finde overskud til at hjælpe andre med at finde fred i sig selv, kan vi arbejde for fred i et større perspektiv, end indenfor vores egen relativ snævre kreds.

Det kan vi blandt andet i den offentlige samtale, som vi kan bestræbe på foregår på en fredelig og imødekommende måde, hvor alle synspunkter i en sag har mulighed for at blive fremlagt.

Vi skal lytte til dem, vi er unige med. Høre deres argumenter, teste dem, omfavne forskelligheden og vores evne til at tale om vores samfund, og hvordan vi mennesker bør behandle hinanden.

Derfor må den offentlige debat bygge på etik og moral.

Så hvordan måler man moral og etik i den offentlige debat?

Gennem god retorik. I dag bliver retorik desværre typisk omtalt, som noget der er nært beslægtet med manipulation. Man hører udtalelser som “Han har skruet op for retorikken” eller “Det er ren retorik”.

Det sprogbrug bygger på en forestilling, at retorik er form uden substans, men det er netop, hvad retorik ikke er. Retorik er substans og form. Du kan ikke formulere dig formmæssigt uden at kommunikere substans, men den slags formuleringer kan derimod betyde, at politikere og meningsdannere i dag fokuserer mere på formen end substansen.

I dag har den offentlige debat mistet sin respekt for substans, som beror på dybde og reflekteret argumentation, som bliver grundigt og tålmodigt fremført og hvor medierne giver os mulighed for at blive præsenteret for begge sider af en sag.

Derefter bør argumenterne testes af journalister, så borgerne kan tag stilling til sagen. Politikere og meningsdannere burde hilse den kritiske journalistik velkommen – Fordi det er hvad demokratiet handler om. En offentlig samtale, hvor vi hører argumenter fra alle sider af en sag.

Det er ikke nok at bryste sig af demokrati og ytringsfrihed, hvis man ikke opstiller nogle værdier og en etik for, hvordan man mener den skal praktiseres.

Derfor har alle i demokratiet et ansvar for at den gode samtale foregår på de vilkår, man selv ønsker, at de skal foregå på. Hvis vi får et samfund, hvor folk føler, at vi kan tale med hinanden, bliver vi mere tolerante og det i sig selv vil være fremmende for den offentlige debat fremover og skabe fred mellem os som mennesker.

Men hvis vi ikke som individer har en indre fred, men kæmper med en masse udfordringer i livet. Så kan vi ikke bruge vores energi på en fredelig offentlig samtale. Derfor ender det ind i mellem med, at tonen i den offentlige samtale bliver hård, og man må derfor so individ gå et trin ned og arbejde med sin egen indre fred igen.

En fredelig verden

Jeg tror på, at den tålmodige demokratiske samtale er fredsforebyggende ikke kun indenfor landets grænser men også udenfor i den store verden. Langt, langt de fleste mennesker i denne verden ønsker at leve i fred og fordragelighed.

Så hvorfor oplever vi stadig så mange krige, selvom verden har været igennem forfærdelige krigsforbrydelser i historien? Fordi de mennesker som er i konflikt og uenige har glemt, hvordan man taler sammen, og medierne elsker at dyrke de konflikter.

De rapporterer ivrigt om dem uden at undersøge, hvad der ligger under dem eller tester magthavernes argumenter.

De danske medier laver fin journalistik, når det drejer sig personlige politiske konflikter og lettere polariserende værdipolitiske emner, som også skal dækkes. Men når det drejer sig om storpolitik, hvor magthaverne skal stilles til ansvar i komplicerede sager, som har kostet samfundet ressourcer og dræbt menneskeliv, er medierne ikke deres rolle voksen ud fra et demokratisk ideal.

Eksempler på dette er krigene i Mellemøsten. Afghanistankrigen, Irakkrigen, Libyenkrigen og krigen mod ISIL i Irak og Syrien har kostet millioner mennesker livet. Invasionen af Irak blev startet på et falsk grundlag, og alligevel er ingen magthaver i Danmark blevet stillet til ansvar for det.

Det er medierne opgave at stille de folkevalgte til ansvar, men i lige så høj grad den individuelle borger.

Derfor mener jeg, at det er vigtigt at skrive kritisk om de danske mediers dækning af udenrigsstoffet og linke til nogle alternative medier, som formår det i højere grad. Små udenlandske medier og blogs skabt af frivillige journalister og eksperter, som skriver nogle umådelig grundige artikler, hvis perspektiver sjældent finder vej til de store danske medier. Men det bør de, hvis vi vil have en mangfoldig offentlig debat og god demokratisk samtale om fred i verden.

Vi skal investere tid i den offentlige debat. Det er prisen for, at samtalen skal være i centrum, men hvis vi ikke har orden i os selv, kan vi ikke bekymre os om andre mennesker, og hvis den offentlig samtale ikke er fredelig, så kommer vi aldrig frem til at tale om, hvordan vi får en fredelig verden.

Find først fred i dig. Dernæst tal fredeligt med dine medmennesker i den offentlige samtale og endelig tænk – Hvordan skaber vi en fredelig verden?

Det har jeg som sagt selv svært ved – Men jeg pålægger mig selv at gøre et forsøg.

Gandhi