Min Historie
Måske kan det kan være til gavn for dig at vide lidt om, hvem jeg er. Ikke i form af titler og teorier, men som menneske.
Vi er i samme båd
Selvom jeg arbejder som terapeut med sindet, tanker og følelser, er jeg et menneske ligesom dig. Jeg møder modstand og udfordringer livet, og vi kan aldrig være forberedte på, hvad livet tilbyder os af nye udfordringer. Jeg bliver også fanget i mine tanker, opslugt af mine følelser, har uhensigtsmæssig adfærd og oplever at være stresset og tungsindig. Vi har måske ikke de samme udfordringer, men vi har hver især vores udfordring.
Som mennesker bliver vi hvirvlet ind i vores egne tanker, følelser og historie. Vi kan have svært ved at hjælpe os selv, fordi vi ikke kan se os selv udefra. Vi har derfor brug for nogle andre, som kan se på os udefra og derfra hjælpe os støtte os. Denne rette støtte handler ofte om mange ting, som kan være svært at sætte ord på. Men oftest kan det være betydningsfuldt, når terapeuten selv har haft lidelse tæt inde på livet, og derfor kan rumme være den i ro, nærvær og tryghed.
Nedenfor vil jeg fortælle lidt om mine livserfaringer.
Min kærestes tidlige død
Da jeg var 28 år, boede jeg i en lejlighed i Århus med min kæreste gennem 7,5 år. Vi havde mødt hinanden på et højskoleophold og var nu begge ved at færdiggøre vores universitetsuddannelser. Da der fire dage til, at jeg skulle aflevere mit speciale i retorik, blev jeg vækket om morgenen af politiet, der fortalte mig, at min kæreste var død i en trafikulykke. Det var et voldsomt chok, der væltede min verden, der pludselig var svær at være i. Fra det øjeblik var jeg i verden på en anden måde, og derfra begyndte jeg en lang indre eksistentiel rejse. Jeg havde behov for at forholde mig til min egen eksistens og stille spørgsmål som, hvad giver livet mening? Hvad er livet? Og hvordan kan vi leve livet på den mest værdifulde måde? Oplevelsen af livets ubarmhjertige sider, og at det hele har en ende en dag er en del af min måde at være i verden på i dag. Det der driver mig er derfor ønsket om at bidrage til, at vi kan leve meningsfuldt, rigt og let liv i verden, der udfordrer os alle sammen, men på forskellige måder med kriser, sygdom, alderdom, død og meget andet.
Min vej ind i terapi
Ni måneder min kærestes død afleverede jeg mit speciale med stort besvær. Jeg sagde derefter vores lejlighed op og rejste rundt i Asien i sammenlagt seks måneder. Da jeg kom hjem, var jeg blevet inspireret af menneskerne i Nepal og på Bali og deres måde at være sammen med hinanden på. I min tid i Nepal boede jeg sammen med buddhistiske munke i tre måneder, tog kurser og studerede den buddhistiske praksis.
Et par år skulle der senere gå, før jeg indså endeligt, at jeg ikke kunne gå tilbage til mine gamle interesser indenfor kommunikation og offentlig debat, men måtte forfølge mine nye. Jeg tog derfor en to-årig uddannelse som “Coach & Terapeut”, skrev en roman om sorg og eksistens og startede dette samtalerum. Jeg ønskede fortsat at tale dybt og længe med mennesker og hjælpe gennem en tillidsfuld relation, men på en ny måde. Derfor startede jeg dette samtalerum til mennesker, som ønsker: “At leve et lettere liv i en vanskelig verden”
I den formulering ligger en accept af, at verden er vanskelige, og livet ikke er let. Lidelse er en del af livet som menneske, og derfor helt normalt at opleve. Men vi har muligheden for at gøre livet lettere for os selv. Ikke ved at ændre det, men ved at blive bedre til at håndtere vores tanker og følelser, når livet udfordrer os. Det er mit ønske med mit samtalerum. Det er dit rum, hvor du kan finde dine svar på spørgsmålene i dit liv – hvor jeg er din støtte og samtalepartner på din vej.
Vil du tag det første skridt?
Du kan skrive til mig herunder eller ringe på + 45 61454071 og få en uforpligtende samtale.