Jeg cyklede forbi en ko

(Digt.)

En dag cyklede jeg forbi en ko

Den der med yver, der siger muh

Der er ikke mere i den historie

Jeg sænkede ikke farten

Koen var der

Jeg så den

Dernæst var jeg kørt forbi

Koen tyggede drøv

Liggende op ad et hegn

Jeg cyklede forbi en ko

Som så mange andre gør

Det er essensen

Koen havde mørke plamager

De trængte gennem dens hvide ydre

Den lå lidt for sig selv

Gloede ud i horisonten

Mens den tyggede drøv

Andet skete der ikke

Det er nok en klog ko

Som lever mit liv i sin indhegning

Indtil den bliver til bøffer

Koen og jeg er ikke dus

Den kloge og den dumme

Koen tygger drøv til den dør

Manden dør, mens han tygger drøv

/Jesper Munk Jakobsen

Du kan støtte poesien herunder eller på MobilePay: 61 45 40 71 – Hvis du får lyst


1 Kommentar

Jan Øberg · maj 9, 2022 kl. 6:39 pm

Herligt og lidt haiku’sk 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error

Hvis du vil læse med en anden gang - Så følg med her