Min ide om fred

“Vær den forandring, du selv ønsker at være”, lyder et citat fra Mahatma Gandhi.

Jeg forsøger at være trofast overfor Gandhis ord hver dag, og da jeg ønsker en fredelig verden, må jeg forsøge at bidrage til, at den bliver det.

Fred er for mig en trappe med tre trin.

  • Fred i dig selv
  • En fredelig offentlige debat
  • En fredelig verden

Fred i dig selv

Fred starter inde i dig selv. Hvis du ikke har indre fred, kan det være svært at have forskud til at skabe fred til andre og verden.

Derfor må en søgen efter fred starte inde i en selv. Man må være i kontakt med sine følelser og lære sig selv at kende ved at udforske sindet. Reflektere over livet og dets store spørgsmål og de lidelser vi alle står overfor i løbet af et liv. Tab, nederlag, svigt, alderdom, sygdom og døden.

Med en bevidsthed om alle de lidelser et menneskes liv består af, kan vi reflektere over, hvad der os lykkelige som menneseker, og hvad vi bør værdsætte i vores liv.

Derfor handler livet for mig om kærlighed, venlighed, tolerance, tålmodighed og omsorg over for hinanden som medmennesker, så vi alle kan få mest muligt ud af livet. Ved at leve sammen i fred og ro.

En fredelig offentlig debat

Når vi begynder at finde fred i os selv, kan vi begynde at finde overskud til at hjælpe andre med at finde fred i sig selv.

Det kommer ved den offentlige samtale. Det kræver derfor, at man i samfundet har en offentlig debat, hvor alle synspunkter har mulighed for at blive fremlagt.

Vi skal lytte til dem, vi er unige med. Høre deres argumenter, teste dem og omfavne forskelligheden, og vores evne til at tale om vores samfund, og hvordan vi mennesker bør behandle hinanden og naturen.

Derfor må den offentlige debat bygge på etik og moral.

Så hvordan måler man moral og etik i den offentlige debat?

Gennem god retorik. I dag bliver retorik desværre typisk omtalt, som noget der er nært beslægtet med manipulation. Man hører udtalelser som “Han har skruet op for retorikken” eller “Det er ren retorik”.

Det sprogbrug bygger på en forestilling, at retorik er form uden substans, men det er netop, hvad retorik ikke er. Retorik er substans og form. Du kan ikke formulere dig formmæssigt uden at kommunikere substans, men de formuleringer kan derimod betyde, at politikere og meningsdannere i dag fokuserer mere på formen end substansen, og den opfattelse deler jeg til fulde.

I dag har den offentlige debat mistet sin respekt for substans som beror på dybde og reflekteret argumentation, som bliver grundigt og tålmodigt fremført på begge sider af en sag.

Derefter bør argumenterne testes af journalister, så borgerne kan tag stilling til sagen, hvilket politikere og meningsdannere burde hilse velkommen – Fordi det er hvad demokratiet handler om. En offentlig samtale, hvor vi hører argumenter fra alle sider.

Det er ikke nok at bryste sig af demokrati og ytringsfrihed, hvis man ikke opstiller nogle værdier og etik for, hvordan man mener den skal praktiseres.

Derfor har alle i demokratiet et ansvar for at den gode samtale foregår på de vilkår, man selv ønsker, at de skal foregå på. Hvis vi får et samfund, hvor folk føler, at vi kan tale med hinanden, bliver vi mere tolerante og det i sig selv vil være fremmende for den offentlige debat fremover og fred mellem os som mennesker.

Men hvis vi ikke som individer har en indre fred, men kæmper med en masse udfordringer i livet. Så kan vi ikke bruge vores energi på en fredelig offentlig samtale og i stedet for ender det ind i mellem med, at tonen bliver hård, og man derfra gå tilbage og arbejde med den indre fred igen.

En fredelig verden

Jeg tror på, at den tålmodige demokratiske samtale er fredsforebyggende ikke kun indenfor landets grænser men også udenfor. Langt, langt de fleste mennesker i denne verden ønsker at leve i fred og fordragelighed.

Så hvorfor oplever vi stadig så mange krige, selvom verden har været igennem forfærdelige krigsforbrydelser i historien? Fordi de mennesker som er i konflikt og uenige har glemt, hvordan man taler sammen, og medierne elsker at dyrke konflikterne.

De rapporterer ivrigt om dem uden at undersøge, hvad der ligger under dem eller tester magthavernes argumenter.

De danske medier laver fin journalistik, når det drejer sig personlige konflikter, og de mindre overfladiske emner, som også skal dækkes. Men når det drejer sig om storpolitik, hvor magthaverne skal stilles til ansvar i komplicerede sager, som har kostet samfundet ressourcer og dræbt menneskeliv, er medierne ikke deres rolle voksen.

Eksempler på dette er krigene i Mellemøsten. Afghanistankrigen, Irakkrigen, Libyenkrigen og krigen mod ISIL i Irak og Syrien har kostet over en million mennesker livet, og ingen magthaver i Danmark er blevet stillet til ansvar.

Det er blandt andet mediernes opgave at stille de folkevalgte til ansvar.

Derfor vil jeg på denne blog skrive kritisk om de danske mediers dækning af udenrigsstoffet og linke til nogle udenlandske medier, du måske ikke har støt på før. Små udenlandske medier og blogs skabt af frivillige journalister og eksperter, som skriver nogle umådelig grundige artikler, hvis perspektiver sjældent finder vej til de store danske medier. Men det bør de, hvis vi vil have en mangfoldig offentlig debat og god demokratisk samtale om fred i verden.

Vi skal investere tid. Masser af tid i et demokrati. Det er prisen for at samtalen skal være i centrum, men igen hvis vi ikke har orden i eget hus, kan vi ikke bekymre os om andre mennesker, og hvis den offentlig samtale ikke er fredelig, så kommer til aldrig frem til at tale om, hvordan vi får en fredelig verden.

Først find fred i dig. Dernæst tal fredeligt med dine medmennesker i offentlig samtale og til sidst tænk, hvordan skaber vi en fredelig verden.

Gandhi