Jesper Munk Jakobsen

“Vær den forandring, du selv ønsker at være” lyder et citat fra Mahatma Gandhi – én af mine mange store inspirationskilder.

Det forsøger jeg at være trofast over for være eneste dag, men det er ikke let. Det er nemt for mig at blive fristet, at blive påvirket udefra og glemme mine værdier. Heldigvis oplever jeg, at jeg altid vender tilbage til dem, når jeg bliver inspireret af kærlighed mellem mennesker fra min familie og venner til små møder i det daglige.

Kærlighed, venlighed, tolerance, tålmodighed og omsorg minder mig om, at mange mennesker ønsker at leve i en verden sammen i fred og ro. Desværre er det ikke, hvad jeg oplever i det danske samfund, som dyrker konflikter og har kastet den demokratiske samtale over bord.

I et demokrati skal man lade ordet bestemme. Det kræver derfor, at man i samfundet har en offentlig debat, hvor alle synspunkter har mulighed for at blive fremlagt. Vi skal lytte til dem, vi er unige med. Høre deres argumenter og teste dem og omfavne forskelligheden, og vores evne til at tale om vores samfund, og hvordan vi mennesker bør behandle hinanden og naturen.

Jeg oplever ikke, at vi i Danmark har en god offentlig samtale om vores samfund og om hinanden. Politikerne og medierne har viklet sig om hinanden i nogle tætte lukkede kredse og derfra ser de offentlig debat som et spil mellem vindere og tabere uden at fokusere på etik og moral i den offentlige debat.

Det er centralt for min filosofi om offentlig debat, at den skal bygge på etik og moral og ikke på iscenesættelser, kampagner og provokation. Så hvordan måler man moral og etik i den offentlige debat?

Her vil jeg fremhæve den græske filosof og grundlæggeren af faget retorik, Aristoteles. I dag bliver retorik typisk omtalt nært beslægtet med manipulation. Man hører udtalelser som “Han har skruet op for retorikken” eller “Det er ren retorik”.

Det bygger på den forestilling, at retorik er form uden substans, men det er netop, hvad retorik ikke er. Retorik er substans og form. Du kan ikke formulere dig formmæssigt uden at kommunikere substans, men de formuleringer kan derimod betyde, at politikere og meningsdannere i dag fokuserer mere på formen end substansen, og den opfattelse deler jeg til fulde.

Men i dag har den offentlige debat mistet sin respekt for substans som beror på dybde, reflekteret argumentation, som bliver grundigt og tålmodigt fremført og testet af journalister, som politikere og meningsdannere hilser velkommen – Fordi det er hvad demokratiet handler om. Samtalen.

Det er ikke nok at bryste sig af demokrati og ytringsfrihed, hvis man ikke opstiller nogle værdier og etik for, hvordan man mener den skal praktiseres.

Derfor har alle i demokratiet et ansvar for at den gode samtale foregår på de vilkår man selv ønsker, at de skal foregå på. Hvis vi får et samfund, hvor folk føler, at vi kan tale med hinanden, bliver vi mere tolerante og det i sig selv vil være fremmende for den offentlige debat fremover og fred mellem os som mennesker.

Jeg tror på, at den tålmodige, respekterede demokratiske samtale er fredsforebyggende ikke kun indenfor landets grænser men også udenfor. Langt, langt de fleste mennesker i denne verden ønsker at leve i fred og fordragelighed.

Så hvorfor oplever vi stadig så mange krige, selvom verden har været gennem forfærdelige krigsforbrydelser i historien? Fordi de mennesker som er i konflikt og uenige har glemt, hvordan man taler sammen, og medierne elsker at dyrke konflikterne. De rapporterer ivrigt om dem uden at undersøge, hvad der ligger under dem eller tester magthavernes argumenter.

Jeg mener, at de danske medier laver fin journalistik, når det drejer sig personlige konflikter, og de mindre overfladiske emner, som også skal dækkes. Men når det drejer sig om storpolitik, hvor magthaverne skal stilles til ansvar i komplicerede sager, som har kostet samfundet ressourcer og dræbt menneskeliv, er medierne ikke deres rolle voksen.

Eksempler på dette er krigene i Mellemøsten. Afghanistankrigen, Irakkrigen, Libyenkrigen og krigen mod ISIL i Irak og Syrien. Det har kostet over en million mennesker livet, og ingen magthaver er blevet stillet til ansvar. Det er mediernes opgave at stille dem til ansvar, at vi har valgt nogle politikere, som gør den slags ting er vores egen skyld, men derfor kan vi stadig forlange en offentlig debat, om de her spørgsmål.

Derfor vil jeg på denne side ofte linke til nogle medier, du måske ikke har støt på før. Små udenlandske medier styret af frivillige journalister og eksperter, som skriver nogle umådelig grundige artikler, hvis perspektiver aldrig finder vej til danske medier. Men det bør de, hvis vi vil have en mangfoldig offentlig debat og god demokratisk samtale.

Du skal investere tid, masser af tid i et demokrati, men det er prisen for at tale med dine medmennesker og medborgere, og det vil gavne dig selv på sigt. Se det som en preventiv tilgang.

Det er jeg overbevist om er vejen til at skabe en fredeligere verden – Hvis man ønsker det.

…Og så det formelle CV

Jesper Munk Jakobsen

Født: 29.12.1988

Bopæl: Nepal, Katmandu, Khawalung Monastery

Uddannelse

2015-2018 Cand.mag. i Retorik – Aarhus Universitet

  • Argumentation
  • Taleskrivning
  • Debat
  • Tekstproduktion

2011 – 2015 Kommunikatør – Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

  • Kommunikationsstrategier
  • Kampagner, pressehåndtering, artikler og video.

2010– 2010 Ry Højskole

Erhvervserfaring

2019-Fortsat – Lærer i engelsk og matematik -Khawalung Monastery

2018-Fortsat Associate – The Transnational

  • Blogger
  • Kommunikationsrådgiver
  • Researcher

08/2015 – 08/2017 Kommunikationsansvarlig, Studenterrådet ved Aarhus Universitet, Aarhus

  • Kommunikationsrådgiver
  • Skribent
  • Online-redaktør
  • Presseansvarlig.

08/08 2016-08/12 2017 Kommunikationsassistent og journalist, AGF Fodbold, Aarhus

  • Webjournalist
  • Ansvarlig for den officielle Twitter-profil.

2015 – 2015

Presse- og kommunikationsrådgiver – Folketingskandidat for Venstre Ejnar Schultz

01/2014 – 06/2014

  • Kommunikationspraktikant, Mannov A/S, Aarhus

09/2012 – 02/2013

  • Kommunikationspraktikant, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, i dag VIVE), København,