Foredrag om sorg & lidelse

Du kan booke mig til et foredrag om sorg of lidelse med primært fokus på døden, at miste og hvorfor det er vigtigt at ture tale om det.

Foredraget tager udgangspunkt i mit indlæg “Vi lever i Danmark alene med, at vi lider“, som jeg skrev den 10. september 2019.

Min overordnede påstand er, at vi i Danmark ikke er gode til at tale med hinanden om lidelse i det offentlige rum og i den offentlige samtale.

Det mener jeg, at vi burde, da vi alle kommer til at blive ramt af tre universielle lidelser på et tidspunkt i vores liv – Sygdom, alderdom og døden.

Måske det kan hjælpe os bedre med at leve vores liv, når vi tør være ærlige omkring lidelse som et livsvilkår for os som mennesker.

Foredragets overskrifter og inspiration:

  • Hvordan det faktisk kan hjælpe os i vores eget liv at tale om lidelse.
  • Mine egne erfaringer med lidelse i forbindelse med min egen sorgproces vedrørende min kærestes død for ca. to år siden i en alder af 27 år.
  • Mit personlige møde med en buddhistisk munk i Nepal som lærte mig om lidelse.
  • Buddhismens forståelse af lidelse – At vi alle som mennesker lider og kommer til at lide på et tidspunkt med primært fokus på døden.
  • Hvordan vi har indrettet samfundet i Danmark til at tale om lidelse.
  • Hvad er min oplevelse af årsagerne til, at vi i Danmark er nået dertil? Hvad kan vi som individ gøre for os selv og for hinanden under de kulturelle forhold? Og hvad vi kan gøre som samfund for at blive bedre til at tale mere om lidelser som døden, at skulle dø, eller miste nogen gennem døden.

Du er velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.

Mail: Jespermunkjakobsen@outlook.dk