Er sundhed blevet vores nye religion?

Om selviscenesættelse, dødsangst og jagten på det evige liv

3. juni 2025

Personlig sundhed er ikke langt fra at være blevet den helligste religion i Danmark – kun i skarp konkurrence med den selvcentrerede identitets dyrkelse. De to religioner kan dog nemt forenes over samme tag.

Sundhed er i dag bredt anerkendt som både involvere kroppens og sindet helbred og ligeledes deres forbindelse og påvirkning af hinanden. Alligevel vinder kroppens sundhed stadig særligt indpas med flere måder, vi nu kan optimere kroppen og vores image udadtil. Kroppen er vores udtryk udadtil, som kan lovprises med både kendte og ukendtes blikke og kliks på et ikon af et hjerte på en skærm.

I selviscenesættelsens tidsalder er selvet både varen og udstillingsvinduet, men dens værdi kan kun vurderes i sammenligning med butikken ved siden af. Desværre har alle varer en udløbsdato samtidig med at nye og bedre produkter popper op, hvis du ikke følger med tiden, eller den løber fra dig.

Du kan lytte til podcasts om, hvordan du forlænger livet. Du kan faste i dagevis, tag piller i læssevis, lad være med at drikke alkohol, spise sundt og undgå at føl dig stresset, hvilket 29 % af danskerne følte i 2021 ifølge Sundhedsstyrelsen. Trods din indsats vil der en dag komme permanente rynker i ansigtet, og huden vil hænge.

Du kan dog forlænge maskefaldet, for medier beretter ikke kun om, at industrien for ansigtsbehandling er i rivende udvikling – også indtjeningsmæssigt, og det sætter nye standarder for, hvordan vi ældes med ynde, og hvornår hud er overflødigt.

Det kan da blive en sport i sig selv om at finde håret på bumsen i kødsuppen på hovedet og få den glattet ud. I dette daglige detektivarbejde kræver det lup og lygte for at opklare årsagen til alderdommen. Antallet af timer, der bliver brugt, og tankerne der følger med, er forhåbentlig den tid værd, som indsatsen eftersigne skulle forlænge ungdommen med.

Det er forhåbentligt fedt at faste og kun indtage piller og lunken vand, og man hylder vel sig selv mere for, at udseendet er uændret, fremfor at kritisere selv, når det sker. For risikoen kunne være, at det minder en om, at aldringen af os alle sker hvert eneste øjeblik.

Dødsprocessen er i gang fra, når vi fødes, og vi kan godt bruge vores liv på at udskyde den, men vi bør tænke over, hvordan det påvirker det liv, vi har lige nu.

En daglig påmindelse om døden kan sagtens give os livskraft til at værdsætte, hvad vi har lige nu. Hvis det derimod fastholder os i dødsangst, og løsningen bliver en mission om at forlænge livet, kunne en refleksion være noget med, hvordan er det at være i live lige nu?

Det kan være et interessant eksistentielt spørgsmål om opvejningen mellem livslængde og livskvalitet. De er naturligvis ikke nødvendigvis hinandens modsætninger, men kan fungere i harmoni. Men hvis påmindelsen om døden bare bidrager at forlænge den påmindelse, bliver tankerne dræbende.

Så hvis din søgen efter det evige liv er i evig lidelse, kan du tænke over, om du har et valg mellem, hvornår du vil tænke på at skulle dø, og hvornår du tør glemme det og da værdsætte livet.

Påmindelsen om livet kan måske være livsskabende, og hvis krop og sind hænger sammen, hvad kan de tanker da ikke gøre ved kroppens livskraft? Kan de gøre dig yngre end nogen pille, pilates eller kålkur kan konkurrere med?

Måske er det ikke en forlængelse af livet, vi mest har brug for – men en fordybelse i det liv, vi allerede har.

Del artiklen: