Endgame: Captain America’s falske fortælling om Amerika

Den 7. maj, 2019

Marvels nyeste film “Endgame” er landet, og underholdningen er i top. Men bag den fictive fortælling om jordens helte Avengers gemmer sig symbolik bag én karakter, der kan forme vores kulturelle opfattelse af, hvem der er helte i vores verden. Captain America. Han er retfærdigheden og godheden selv, som går forrest i Amerikas farver for at forsvare jorden mod fjender. Men Amerikas udenrigspolitik har historisk set vist sig i høj grad ikke at kunne leve op til en heltestatus.

(Spoilers)

Den nye Avengers film ”Endgame” er i biograferne, og da den forrige ”Infinity War” endte med et fingerknips, hvor halvdelen af universets væsner blev udslettet, bliver det ikke svært at lokke de samme biografgængere tilbage i salen for at få afslutningen.

Den 4. maj havde jeg sat mig til rette i en biograf i Bangkok for at se alle Marvels helte stå samlet side om side for at bekæmpe den lilla skurk, Thanos.

”Endgame” er uden tvivl en fantastisk film i et perfekt hæsblæsende tempo med små personlige historier til hver superhelt krydret med det ene heltemodige øjeblik efter det andet til lyden af den velkendte Avengers hymnen.

Filmen har allerede næsten slået verdensrekorden i indtjening med sine nu 2 milliarder dollars. I dette tilfælde til gavn for Disney og Marvel, som står bag Endgame og resten af de nu i alt 22 Marvel film, som er blevet produceret siden 2008.

Endgame, Avengers
(Fra venstre: Thor, Ironman, Captain America, Black Widow, Hulk, Halkeye)
(Foto: comicbook.com)

Film er fornem underholdning, men kan også forme vores opfattelse af verden og påvirke os kulturelt, også når der er tale om science fiction med historier hentet fra tegneserier for børn.

Når man bliver underholdt af rumvæsner, der invaderer jorden, guder fra Asgård, en mand der kan skrumpe sig lille som en myre og seks lysene sten som kan sættes i en handske og derefter udrydde halvdelen af universet, ja så virker det som uskyldig underholdning.

Selvom alle regler om tid, rum og biologi er bøjet grænseløst kan menneskelige fortællinger om kærlighed, sorg, lidelser og ofringer få øjnene til at løbe i vand og have referencer og symbolik, som kan påvirke vores opfattelse af vores egen verden.

Hvem er Captain America?

Specielt er der én karakter i Marvels familie, der skiller sig ud for mig, fordi symbolikken og den kulturelle fortælling i hans navn er åbenlys. Captain America.

Den pumpede, charmerende skuespiller Chris Evans har spillet rollen som Captain America også kaldt Steve Rodgers siden 2011, hvor vi fik serveret den første fortælling om det patriotiske amerikanske retfærdighedsikon i Captain America: The First Avenger. Filmen handler om karakteren Captain America’s oprindelse og foregår under Anden Verdenskrig.

Captain America
(Chris Evans som Captain America. Foto: comicbook.com)

Vi følger amerikanerne, der bekæmper den tyske nazi-gruppe ”HYDRA”, som er ledet af officeren Johann Schmidt, der forsøger at vinde Anden Verdenskrig ved hjælp af energien fra en genstand kaldt ”The Tezzeract”, som også er hovedgenstand i den første Avengers film fra 2012 ”The Avengers”.

En ung mand ved navn Steve Rodgers melder sig som den første frivillige til et amerikansk Supersoldier-eksperiment, efter at være blevet kasseret til militæret på grund af sin fysik.

Men dagen inden eksperimentet, fortæller doktor Erskine, at eksperimentet faktisk er blevet afprøvet én gang før, og den frivillige dengang var Amerikas nuværende fjende Johann Schmidt, og at det havde nogle alvorlige permanente bivirkninger på ham.

Serummet virker dog perfekt på Rodgers, men kort efter bliver Erskine snigmyrdet af lejemorderen Heinz Kruger på vegne af Nazi-officeren Johann Schmidt og supersoldat-formlen går dermed tabt. Rodgers bliver dermed den første og eneste amerikanske supersoldat og er nu et muskelbundt, der kan løbe hurtigere og springe længere end en enhver anden soldat.

Rodgers bliver udstyret med en spraglet, kikset dragt i blå, rød og hvid, og i hånden får han et skjold lavet af vibranium, som er et fiktivt metal, der er kendt i Marvels univers for at kunne absorbere, gemme og udløse stor mængde energi og kan modstå næsten alt.

Kaptajnen drager i krig i de amerikanske farver med sit skjold i hånden og leder de amerikanske tropper i kampen mod nazisterne og Johann Schmidt.

Det lykkedes for Amerika og Rodgers at slå nazisterne tilbage, indtil vores helt i filmens finale står overfor nazi-officeren Schmidt, der afslører de bivirkninger, som Erskine fortalte, at serummet havde haft på ham.

Han griber fat om sin hud ved halsen og hiver den langsomt af.

Schmidts hoved er ildrødt og udtrykker ikke andet end vrede og raseri.

Det er ikke svært at se, hvilken historisk karakter Schmidt skal symbolisere. Ikke nok med, at han direkte er leder af nazisterne og er tysker, så er der også en vis symbolik i, at han viser Hitlers sande ansigt.

Den ildrøde farve kan associeres med djævlen i egen person og bliver i tegneserierne kaldt ”Red Skull”.

Red Skull
(Red Skull i Captain America: The First Avenger.)
(Foto: collider.com)

Denne djævel bliver Captain America naturligvis nødt til at redde America fra i Anden Verdenskrig, men for at gøre det må han ofre sig selv og styrter derfor ned med et fly i Arktis med Tezzeracten ombord.

Eftersom Captain America optræder i seks film efterfølgende, er Rodgers som bekendt ikke død, men bliver fundet 70 år senere efter at have været nedfrosset og dermed sovet frem til i dag, hvor han igen er klar til at forsvare Amerika til sejr.

Captain America er en fiktiv fortælling om USA’s udenrigspolitik

Ser man på Captain Americas oprindelse som tegneseriekarakter, skal vi tilbage til 1941 under netop Anden Verdenskrig, hvor han i den tid var Timely Comics mest populære superhelt. Han er dermed et direkte produkt af sin tid, hvor Amerika og resten af verden lå i krig med hinanden.

Kun tre år forinden udkom den første tegneserie med Superman, der også er en tegneseriefigur, som ganske ofte bliver portrætteret med et amerikansk flag i hånden.

Folket i Amerika havde brug for en helt, der kunne vinde krigen over nazisterne i Tyskland, og det lykkedes som bekendt med hjælp fra England og Sovjetunionen.  

Man kan finde mange historiske udlægninger, der hævder, at Amerika afsluttede krigen ved at smide to atombomber over henholdsvis Hiroshima og Nagasaki i Japan og dræbte over 200.000 civile og dermed fik Japan til at overgive sig.

America vandt altså krigen, men de mange mennesker i Japan vil næppe se Amerikas bombninger som en heroisk gerning.

Da nazisterne og Hitler blev udryddet stod vesten tilbage på den ene side i form af USA og Vesteuropa, og Sovjetunionen med Østeuropa på den anden side.

I 1949 oprettede 12 lande deriblandt USA og Danmark alliancen NATO, som et politisk og militært forsvarssamarbejde som en modvægt til Sovjetunionen, der i 1955 oprettede Warszawa-pagten sammen med lande i Østeuropa.

Siden da har NATO udvidet sig til at tælle i alt 29 lande, heriblandt en række fra det tidligere lande fra Sovjetunionen, som blev opløst i 1989, da Berlinmuren blev væltet og Tyskland forenet.

Sovjetunionen og Warszawa-pagten var væk. Alligevel har NATO og USA haft behov for at forsvare sig sidenhen, men historisk set er det svært at se USA som en forsvarsnation både før Anden Verdenskrig, under Anden Verdenskrig og frem til i dag.

Inden Anden Verdenskrig havde USA udført utallige militære interventioner og besættelser i forbindelse med
Det amerikanske koloniimperium.

Primært i lande i Sydamerika og Asien. Listen er lang, og den fortsætter efter Anden Verdenskrig, hvor jeg vil tro, at de færreste lande kan præsentere en længere liste over lande, de har intervenderet.

Her er listet nogle af de krige, som USA har spillet en afgørende rolle i efter Anden Verdenskrig:

  • Libanon (1958)
  • Vietnamkrigen (1960-1975)
  • Bolivia (1966-1967)
  • Libyen (1986)
  • Somalia (1992–1995)
  • Bosnien og Herzegovina (1992-1995)
  • Haiti (1994–1995)
  • Kosovo (1998–1999)
  • Afghanistan (2001-Fortsat)
  • Irak (2003-2011)
  • Libyen (2011)
  • Irak (2014-Fortsat)
  • Syrien (2014-Fortsat)       

(Se hele listen her).

Der er med andre ord tale om en nation, som ganske ofte går i krig og stadig er involveret i krige.

Det er det land Marvels helt Captain America repræsenterer på den store lærred i de her dage.

Endgame hylder Amerika som værdig

Captain Americas er udseendemæssigt og navnemæssigt en repræsentant for Amerika. Han er udstyret med et skjold og har således kun et våben til at forsvare sig med og ikke til at angribe med. Thor har sin hammer, Ironman har raketter og lasere, Hawkeye har bue og pil, Black Widow har pistoler – Men Captain America har et skjold.

Så hvordan handler det amerikanske symbol på retfærdighed i End Game?

Mange af vores helte har deres momenter i End Game, men Captain America har minimum to momenter, som jeg har svært ved ikke fortolke og måske overfortolke på.

Begge scener er i filmens sidste del. Ironman, Thor og Captain America kæmper mod superskurken Thanos. I deres slåskamp får vores helte klø, og Thor bliver lagt ned på ryggen, imens Thanos langsomt tvinger Thors økse ”Stormbreaker” mod hans bryst.

Inden klingen skærer igennem ham, bliver Thanos ramt i ryggen af Thors Hammer Mjølner – Men det er ikke Thor selv, der har tilkaldt sin hammer.

Det er Captain America, der har samlet hammeren op. Da Thor ser Captain America med Mjølner i hånden, råber han ”I knew it”. Det er ifølge legenden kun en værdig person, som kan løfte Mjølner, hvad det så indebærer. Og med denne kommentar, hentyder Thor til, at han vidste Captain America var værdig.

Personificeringen af Amerika er altså den eneste foruden tordenguden fra Asgård, Thor, som er værdig til at løfte Mjølner. Det fortæller en historie om kaptajnens hjerte og sans for retfærdighed og dermed Amerikas.

Captain America med Mjølner
(Captain America med Mjølner. Foto: ign.com)

I den anden scene har Thanos tilkaldt sin hær af rumvæsner i tusindtal klar til at invadere jorden. Foran ham står én mand. Captain America. I undertal, uden en eneste chance for at vinde krigen, viser kaptajnen med sit kropssprog, at han er klar til at tage kampen op – Klar til at forsvare jorden.

”Whatever it takes”, som de siger flere gange i filmen.

Heldigvis for ham åbner der sig portaler bag ham og ud marcherer alle Marvel-heltene klar til at kæmpe det sidste slag, men først når den værdige leder i det amerikanske outfit har sagt ”Avengers Assemble!”.

Captain America er en karakter, man kun kan holde af, fordi han er hundred procent godhjertet og en ægte helt, der aldrig vakler med sit moralske kompas. Han vil altid redde hvert eneste menneske og ofre sig selv uden tøven. Han går forrest og er urokkelig i sine principper.

Han er America i egen person og med sit skjold bærer han fortællingen, om den retfærdige nation, der forsvarer de uskyldige mod udefrakommende og har et hjerte, som gør America værdige til at løfte Thors kraftfulde hammer Mjølner.

Hollywood har domineret filmproduktionen i årtier og tilført USA bunker af kulturel kapital, som former publikums kulturelle opfattelser og historieskrivningen i vores ændring. Selvom Captain America er en 78 år gammel karakter, kunne man så forestille sig Hollywood skabe en ”Captain Russia” eller ”Captain China” i dag?

Det ville næppe harmonere med Steve Rodgers værdige karakter og dermed publikums verdensopfattelse.  

Captain America er alt det, som Amerika gerne vil fortælle, at de er, men den virkelige verdens historie viser ikke et billede af en nation som forsvarer sig.

Det er en nation, som angriber andre nationer, og kalder det forsvar. Ville Steve Rogers gøre det? Invadere andre lande, smide bomber, der slår tusinder af uskyldige civile ihjel?

Captain America er en perfektionistisk helt til det inderste, og således en absurde frontfigur for hvilken som helst nation, da ingen nation kan se sig fri for at have begået forkerte handlinger.

Derfor er Captain America nærmest over romantiseret til perfektion. I modsætning til de øvrige Avengers, som kæmper med nogle små dæmoner som egoer, vrede og mord på samvittigheden, er Rodgers fejlfri.

Paradoksalt nok kan Captain America højst være et symbol, en ledestjerne en vision for, hvad USA kunne være.

For hvis Amerika gjorde som Captain America ville verden være et fredelige sted.

Ser man tilbage på Captain Americas fødsel i 1941, blev han hevet ud af virkeligheden og opnåede popularitet sandsynligvis på baggrund af, at den amerikanske befolkning kunne identificere sig med ham.

Alle fortællinger er konstrueret og består af valg og fravalg. Med Endgame i biograferne, som jeg spår til at blive den mest sete film i biograferne nogensinde, kommer millioner af mennesker til at opleve fortællingen om helten Steve Rodgers i Amerikas farver redde jorden.

Hvis Captain America repræsenterer Amerika, viser det ikke landets sande ansigt.

Jeg vil mene, at det er mere rødligt, hvis man hev masken af.

/ Jesper Munk Jakobsen

Header foto: express.co.uk


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *