Den manipulerende mur af telegram-journalistik

Den 3. marts 2020

(Læsetid 8. min)

Udenrigspolitik og international politik er ikke det mest sexede i danske medier. Det bliver afspejlet hver dag, når man kan læse, hvor mange telegrammer, der bliver bragt om udlandsstof, uden at de bliver fulgt op af selvstændig journalistik.

I de senere år er det min oplevelse, at man i danske medier har nedprioriteret materielle og intellektuelle ressourcer i udlandsdækningen. Den seneste undersøgelse, jeg har kunne finde over antallet af udenrigskorrespondenter, som er ansat i de danske medier, er fra 2012 og viser, at hver tredje fastansatte udenrigskorrespondent er forsvundet fra de danske medier mellem 1998-2012.

I 1998 var der i alt 60 udenrigskorrespondenter ansat på de store danske dagblade, samt TV2 og DR. I 2012 var der 39 tilbage.

Der er færrere udenrigskorrespondenter, og det betyder, at flere danske medier får deres informationer ude i verden fra andre medier. Fx i forbindelse med konflikten i Syrien. Hvis man som medie ikke er dernede, er man afhængig af andre medier for at kunne videreformidle nyhederne fra området til borgerne.

Dermed har linket mellem begivenheden og os som borgere i Danmark i mange tilfælde fået flere led i mellem sig. Det burde kræve en ekstra kritisk tilgang fra medierne, når de videreformidler andre mediers nyheder, men danske medier er efterhånden blevet vant til at stole nærmest blindt på nogle enkelte medier og nyhedsbureauer.

Telegrammer fra Venezuela

Nyhedsbureauer som Ritzau og Reuters sender telegrammer til alle danske medier hver dag om alle typer af emner, heriblandt udlandsstoffet. Tager man fx konflikten i Venezuela, som var på sit højeste i starten af 2019, var det store spændingspunkt, hvem der skulle lede landet.

På det tidspunkt var det en vigtig sag for vesten, og den amerikanske og danske regering støttede oppositionslederen Guaidó, som udråbte sig selv som landets præsident, hvilket betød, at man mente, at den siddende præsident Maduro skulle gå af.

Jeg har foretaget en søgningen på Dagbladet Information over hele 2019, som indeholder ordene ”Maduro” og ”Guaidó”. Ud af 179 artikler var 149 af dem telegrammer, som blev forkortet eller direkte kopieret af Dagbladet Information.

Nyhedsbureauer har altså en magt over, hvad og hvordan en nyhed bliver præsenteret i danske medier. Derfor skal man lægge mærke til de små detaljer, som kan have stor betydning for, hvordan vi opfatter og danner os en holdning til en sag.

Da jeg i sin tid abonnerede på Dagbladet Information, stillede jeg et spørgsmål til redaktionen den 26. februar 2019 i en Facebook-gruppe, som avisen har oprettet for sine abonnementer.

Her påpegede jeg i Facebook-gruppen en betegnelse, man i avisen brugte om den siddende præsident Maduro i Venezuela:

telegram-journalistik

Min anke til Information var, at de brugte betegnelsen ”forhenværende præsident Maduro”. For hvem bestemmer, at Maduro er forhenværende præsident i Venezuela?

Det mente givetvis hans modstander Guaidó, mange mennesker i Venezuela og ikke mindst USA og Danmark, men på den anden side stod Maduro, mange mennesker i Venezuela og lande som Rusland og Kina.

Altså var der en lokal og international politisk splittelse om netop, hvem der var den retmæssige præsident i Venezuela. Denne journalistiske formulering var altså med til at konkludere i en sag, som man var dybt splittet om i Venezuela og resten af verden.

Hvis et dagblad som Information ønsker at lave uafhængig objektiv journalistik, er denne formulering partisk.

Ingen ansvar for telegram-journalistik

Når vi så sidder og bladrer nyheder igennem, vil vi alle ofte skøjte let hen over artikler fra fx nyhedsbureauer uden at lægge mærke til alle formuleringer og betegnelser. For vi kan ikke forholde os kritisk til alt, hvad vi læser.

Fx interesserer jeg mig for udlandsstof og læser om det med en mere kritisk tilgang. Hvorimod når jeg læser om coronavirus, kommunaludligning- eller fordeling og grøn energi lapper jeg det mere ukritisk i mig, fordi min viden ikke rækker til at tænke specielt kritisk.

Når jeg dengang læste om krisen i Venezuela for at blive opdateret, kunne jeg efter at have læst formuleringen ”forhenværende præsident Maduro” i Dagbladet Information konkluderer, at Venezuela har fået en ny præsident (Maduro er fortsat præsident i Venezuela i dag). Til min kritik svarede Information følgende:

Her skriver den venlige administrator af Facebook-siden for det første, at hun bekræfter, at de modtager telegrammer ”færdigbagt” af Ritzau. Hun skriver også, at de tager stilling til, om nyheden holder vand, og om de kan stå på mål for overskriften.

Men hun skriver også, at de sjældent går ind og ændrer ”enkelte formuleringer”. Det betyder med andre ord, at dette danske medie ikke tager ansvar for sprogbruget i telegrammerne, som man ville gøre i sine egne artikler.

Som retoriker er jeg opmærksom på, at betegnelser og formuleringer danner vore forståelse af verden. Det er derfor væsentligt for vores syn på verden og i en kompliceret konflikt i Venezuela, hvilke formuleringer man som medie anvender.

Dog kan det i mange sager være svært ikke at formulere sig partisk i en eller anden grad, men i dette tilfælde var der tale om en politisk stillingtagen, hvor man direkte valgte side som medie.

Som jeg svarede administratoren på siden, giver det nyhedsbureauerne en vis magt. Og kan vi så stole på, at nyhedsbureauer er uafhængige og objektive? Ikke ifølge dette eksempel, men det har jeg selvfølgelig ikke empiri nok til at vurdere generelt.

Hvad der er værd at huske er, at ideen om objektiv udlands-journalistik i Danmark er ved at være færdig. Hvordan man som journalist beskriver udenrigspolitiske sager, afhænger af øjnene der ser, og med internettet i dag er det nemt at observere.

Læser du om konflikten i Syrien, er historien stort set ens i alle danske medier. Syrien og Rusland er de onde, og oprørerne er de gode, men af Syrien’s leder Assad bliver nogle af oprørene betragtet som terrorister.

Hvis du tør læse medier fra de lande danske medier normalt advarer dig imod, vil du blive overrasket over, hvor mange måder der er at se verden og dens konflikter på. Fx et russisk, kinesisk eller iransk medie (find forslag her).

Man skal huske, at Ritzau og Reuters, som er de mest anvendte nyhedsbureauer, er henholdsvis et dansk- og britisk nyhedsbureau, og vi er danskere.

Når danske medier anvender dem dagligt, hengiver de sig i udgangspunktet til et vestligt perspektiv at opfatte verden på, og det giver medierne en stor magt til blindt at forme vores opfattelse af verden og de internationale konflikter.

De danske mediers manglende evne til at dække verden er nok et aktivt kommercielt valg. Hvis færre læser udlandssektionen, så lader man journalisterne blive hjemme.

Dog kunne danske medier godt være lidt ærlige og sige højt, at de ikke magter at dække international politik i stedet for at stikke befolkningen blår i øjnene.

Løsningen for dig er svær. For du skal ikke kun læse telegrammer, hvis du vil læse om udenrigsstof. De skader mere end de gavner, når de står alene. Problemet er, at du ikke altid kan finde supplementer til Ritzau-telegrammerne.

Så hvad gør man så? Tag måske bare én gang om ugen og gå ind på en udenlandsk nyhedsside og læs, hvordan de dækker en international konflikt, indtil de danske medier rubber neglene og erstatter telegrammerne med journalistik.

Telegram-journalistik er blevet en manipulerende mur, der stopper borgernes mulighed for at få en informativ og nuanceret offentlig debat om dansk udenrigspolitik og dækker over danske mediers manglende format.

/Jesper Munk Jakobsen

Header foto: asianet.in

Vil du læse mere mediekritik?

Støt med et symbolsk beløb på under ét minut herunder:


2 Kommentarer

Avatar

Jan Øberg · marts 4, 2020 kl. 9:38 am

Fremragende og velargumenteret, Jesper. Og et vanvittigt vigtigt emne. Medierne er jo dem, der – hvis man ikke selv kan rejse ud, hvad de fleste ikke kan – giver os vore “verdensbilleder.” Og det har store konsekvenser for vor fremtid hvid disse billeder er helt skæve, ensidige, eller fulde af fake og omission – fordi meget af det, der når os er “manufactured” med et bestemt politisk formål i sigte. Syrien-narrativet er et af de værste.
Må jeg lige gøre opmærksom på en anden kilde til mange – og meget forskellige – kilder:
https://transnational.live/links/
Mange tak, bliv ved! –
Jan

    Avatar

    Michael Højgård Hansen · marts 5, 2020 kl. 8:51 am

    Underligt at folk ikke forstår mediernes manipulation. Alle i min omgangskreds er med på at der er mediehysteri omkring covid-19, men så stikker det desværre ikke dybere, er det min oplevelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *