Årets sidste høst (En short story om os selv)

Den 23. januar 2020

(Læsetid: 8 min)

De fire venner Bo, Ib, Bob og Boban var samlet hjemme hos Bo og efter en god middag, delte de nu en flaske vin rundt om spisebordet.  

”Men det er bare så hårdt for tiden,” sagde Bob.

”Okay, okay. Jeg har forstået. Nå, men skål alle sammen. Det er dejligt, at vi stadig kan samles én gang om året,” lød det fra Bo.

De fire venner skålede og drak en stor tår af vinen i glasset, som Ib havde medbragt. Der blev stille rundt om bordet, kun lyden af Ib’s tasten på sin telefon kunne høres. Bo, som sad ved siden af ham, drejede hovedet 90 grader og stirrede irriteret på Ib.

”Hvad skal vi så lave nu?” spurgte Bo.

”Det ved jeg ikke, hvad synes du?” spurgte Ib, imens han tastede videre.

 ”Vi kunne tag et smut ind på kroen?” foreslog Bo.

”Nej, nej det går ikke. Jeg skal op tidligt i morgen. I øvrigt er jeg på kur,” sagde Bob og slog sig på maven.

”Nå, hvorfor så det?” spurgte Bo.

”Jeg skal tabe mig, efter alle de mange julefrokoster, jeg har været til,” sagde Bob.

”Oh, gider du lige. Du ser da fin ud,” sagde Bo.

”Ja, måske, men jeg har ikke trænet hele måneden heller. Jeg kun løbet et par gange om ugen og lavet lidt mavebøjninger om morgen,” sagde Bob

”Okay, okay. Så du skal tabe dig, men hvad skal vi så lave?” spurgte Bo.

”Det ved jeg ikke, hvad synes du?” svarede Ib per automatik.

”Måske du kunne finde på noget, hvis du ikke sad med den telefon hele tiden?” vrissede Bo.

”Vi kan da bare snakke,” sagde Ib med blikket låst til skærmen.

”Okay, men hvad skal vi snakke om?” spurgte Bo.

”Hvad som helst, bare sig noget,” svarede Ib.

”Du har ikke selv noget at byde ind med?” spurgte Bo sammenbidt.

”Hvad om helst. Fyr løs,” svarede Ib og skrev videre.

”Okay, jeg har det,” sagde Bo muntert. ”Jeg så Ringenes Herre trilogien i sidste weekend for tyvene gang, tror jeg. Jeg bliver aldrig træt af den. Han er et sandt geni, ham der har fundet på den verden. Med store elefanter, træer der taler… ”

”Den er faktisk baseret på bøger af en forfatter ved navn Tolkien,” afbrød Boban, som langt om længe deltog i samtalen.

”Virkelig?” udbrød Bo interesseret.

”Ja. De kunne være interessante at læse en dag,” sagde Boban.

”Jeg skal også læse flere bøger til næste år,” afbrød Bob. ”Ikke fordi, at jeg ikke læser bøger, men der er bare så meget fascinerende litteratur derude.”

”Så er Ringenes Herre da helt oplagt,” sagde Bo.

”Nej, nej. Jeg vil hellere læse noget, som jeg bliver lidt klogere af i stedet for sådan noget fantasi?” spurgte Bob.

”Nå, nå. Skulle der nu være noget galt med at læse fantasi?” sagde Bo.

”Jeg har ikke tid til den slags fornøjelser,” sagde Bob.

”Kan I ikke huske i folkeskolen, da vi spillede alle de fantasy spil på computeren. Fuldstændig som i Ringenes Herre. Det var også med levende træer, sorte drager og alt det der,” sagde Boban.

”Jo, jo da,” sagde Bo og grinede lystigt over Bobans begejstring. ”Det var sgu sjovt var Ib? Var? Vent, hvad laver du nu?” udbrød Bo til sin sidemand. Et lys flashede for deres øjne.

”Jeg tager bare et billede. Vent, vent. Jeg slår lige flash fra. Smil!” sagde Ib.

”Ja, ja, få det overstået. Du afbryder vores snak,” sagde Bo irriteret.

”Smil nu bare og løft lige glasset. Kom, kom. Og så skal jeg lige selv med på billedet og…sådan der,” sagde Ib og tog billedet.

”Utroligt! Hvad fanden var det nu, at vi talte om?” udbrød Bo og kløede sig i håret.

”Om fantasy,” sagde Boban med et smil på læben, imens han kløede sig i skægget med den ene hånd.

 ”Hvem der bare havde tid til det. Der er bare så mange ting, jeg skal nå,” sagde Bob.

 ”Og hvad er det så for nogle ting?” spurgte Bo.

”Åh, listen er lang. Jeg er en travl mand, kan du tro,” sagde Bob og så alvorlig ud i ansigtet.

”Har du lavet en liste?” spurgte Bo skeptisk.

”Nej, det er en talemåde. Den er inde i hovedet,” sagde Bob opgivende.

”Jeg har allerede høstet ti æbler,” fnysede Ib.

”Jeg har faktisk lavet en liste,” sagde Boban spændt.

”Over hvad?” spurgte Bo forvirret.

”Over ting jeg skal nå,” sagde Boban.

”Virkelig? Hvis jeg begyndte at lave en liste, over alle de ting jeg skulle nå, ville jeg aldrig blive færdig, for jeg har så meget,” sagde Bob, som om det allerede var for meget bare at tænke på.

”Jeg ville nok ikke kunne fuldføre den,” sagde Bo.

”Det kunne du helt sikkert, for med denne liste skal du ikke røre en finger,” sagde Boban.

”Det lyder da helt vildt,” sagde Bo.

”Ja, ikke? Skal jeg læse min liste højt,” smilede Boban.

”Hmm, ja lad os da høre den liste,” sagde Bob.

”Okay. Her kommer den”, sagde Boban og fiskede den op af lommen. ”Hver morgen vil jeg løbe fem kilometer, hver anden dag vil jeg styrketræne. Jeg vil dyrke yoga to gange om ugen og svømme i havet en gang om ugen året rundt.”

”Er det ét punkt eller flere punkter?” spurgte Bob.

”Det er kun ét punkt, som jeg har kaldt motion, men jeg opstiller det i fire punkter. Så fylder det mere,” svarede Boban.

”Men, hvorfor?” spurgte Bob.

”Det udstråler overskud. Så andre kan hylde mig for, at jeg går op i motion, styrke og sundhed,” svarede Boban.

”Vent! var?” Ib kiggede op fra telefonen og spidsede pludselig ører.

”Jeg forstår det ikke,” sagde Bo.

”Lad os tag næste punkt. Jeg vil sige fra overfor klimaforandringer, racisme og kvindeundertrykkelse,” sagde Boban.

”Det er da nogle gode ting at skulle nå,” sagde Bo.

”Hvem vil ikke sige fra overfor det?” mumlede Bob uimponeret.

”Præcis min ven. Standpunkter og holdninger som de fleste mennesker deler,” sagde Boban.

Ib begyndte at trippe under bordet, imens Bo lignede et spørgsmålstegn.

”Næste punkt er mad og drikke,” fortsatte Boban. ”Jeg vil stoppe med at spise kød, drikke alkohol og ryge cigaretter.”

”Men, du sidder og drikker vin lige nu,” snerrede Bo.

”Ja, ja et enkelt glas og sådan, det kan man sagtens undskylde sig med, hvis man bliver opdaget, men det sker ikke,” lød det fra Boban.

”Cigaretterne giver sig selv, men hvordan hænger cigaretter sammen med kød?” spurgte Bob undrende.

”Det gør det ikke, men kød skal man ikke spise mere pga. af klimaet, som nævnt før,” svarede Boban. Bob nikkede forstående.

”Hvad med at det er levende væsner, som vi slår ihjel og spiser?” spurgte Bo.

”Ikke væsentligt. Denne liste handler dig selv”, svarede Boban roligt.

“Men de emner handler da netop ikke om en selv,” sagde Bo undrende.

”Glem ham! Jeg er med! Jeg er med! Er der mere?” spurgte Ib og lagde telefonen fra sig.

”Ja, der er et punkt mere, men det mangler at blive mere konkret,” sagde Boban.

”Kom bare med dem!” sagde Ib.

”Jeg ved ikke helt,” sagde Boban.

”Kom med dem, kom!” råbte Ib ustyrligt.

”Okay da. Jeg vil købe flere dyre ting, bruge mere tid med mine børn og mine venner,” sagde Boban og kiggede forsigtigt over på Bob. ”No offense, men altså for at vise hvor travl jeg er. Jeg ved godt, at den mangler lidt arbejde, men I forstår pointen nu ikke?”

”Vor herre bevares,” sagde Bo.

”Smukt!” skreg Ib.

”Jeg forstår det sgu ikke,” sagde Bo.

”Ser du, jeg har ikke nødvendigvis tænkt mig at gøre de ting på listen, faktisk vil jeg aldrig kigge på den igen i det øjeblik, at den er formidlet til omverden,” svarede Boban.

”Hvorfor så lave listen?” spurgte Bo.

”For at demonstrere overskud, refleksion, ansvarlighed, identitetsdyrkelse, selvrealisering osv.”

”Jamen vil folk ikke stille spørgsmål ved, hvorfor du ikke opfylder din listes krav?” spurgte Bob.

”Nej, det interesserer dem ikke,” svarede Boban.

”Hvorfor ikke?” spurgte Bob.

”Fordi listen handler om dig. Ikke om dem. Ingen som laver listen følger den. Man hænger den kun op kort for at tag den ned igen. Det er man enig om, og dem der laver listen ved, at de andre heller ikke følger den,” svarede Boban.

”Men hvorfor skal man lave en liste over ting, man vil nå, som man ikke har tænkt sig at nå?” spurgte Bo undrende.

”For at høste æbler!” udbrød Boban og Ib i munden på hinanden.

”Det er udspekuleret,” sagde Bob.

”Det er forkert,” sagde Bo.

”Det er bare skide godt Boban!” skreg Ib endnu engang. ”Lad os alle lave den liste, lige nu!”

”Nu? I aften?” spurgte Bo.

”Ja, det skal være nu,” sagde Boban.

”Hvorfor?” spurgte Bo.

”Fordi, når det skifter fra slutningen af 2019 til starten af 2020, er det for sent,” svarede Boban.

”Jeg kan da lave en liste, når som helst jeg vil,” sagde Bo.

”Ja, det kan du, men denne liste er kun gældende i det begrænsede rum, hvor de to perioder skifter. Derefter er den ugyldig og vil ikke blive set af nogen,” sagde Boban.

”Ja, ja. Jeg forstår. Det skal være nu!” sagde Ib, der ikke havde rørt sin telefon i flere minutter.

”Hvad nu hvis man gerne vil gøre alle de ting på listen?” spurgte Bob.

”Så vil jeg foreslå, at du laver den mindre og ikke deler den med andre,” svarede Boban.

”Lad os få lavet vores lister, eller kan vi bruge din?” spurgte Ib.

”Ja, I kan sagtens bruge min, for alle bruger den samme. I skal bare ændre nogle konkrete ting. Fx skift løb ud med cykling i motionskategorien. Det afgørende er kategorien. Det er den som høster æbler.”

”Jeg tror, at jeg holder mig til min liste i hovedet og fortsætter med at berette om min travlhed, der forhindre mig i at dyrke motion og læse bøger og sådan. Altså selvom jeg naturligvis gør de ting i forvejen,” sagde Bob. Boban nikkede forstående.

“Det behøves nu ikke være enten eller,” sagde Boban og smilede til Bob.

”Jeg vil hellere gøre, hvad jeg har lyst til uden at skrive det ned,” mumlede Bo. “Nå, men nu fandt vi da i det mindste noget at snakke om,” sagde Bo og skævede irriteret over mod Ib, som sad med nytårsraketter i øjnene og tastede løs på telefonen.

”Os selv!” udbrød Bob og Boban i kor og skålede.

/Jesper Munk Jakobsen

Havde du en god læseoplevelse?

Du kan støtte mine små skriverier med et ganske lille beløb på under et minut herunder:


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *